FOrhjulslir podcast

Her kan du lytte til Forhjulslir. Forhjulslir vil også være tilgængelig på din foretrukne podcast app (Itunes, Soundcloud, Spotify, Google, Podimo m.m.), så du altid kan høre Forhjulslir når du er på farten. Husk at abonnere og følg Forhjulslir, så du aldrig går glip af et nyt afsnit. 

Andreas Stokbro, NTT Pro Cycling, Samarbejdet med Bjarne Riis og Lars Michaelsen, Sæsonstarten

Dagens mand på viften er Andreas Stokbro fra NTT Pro Cycling. På dagens etape fortæller Stokbro blandt andet om det store skifte til World Touren, hvor holdkammeraterne nu hedder, Michael Valgren, Roman Kreuziger og Edvald Boasson Hagen. Derudover hører vi selvfølgelig også, hvordan man som ung dansk cykeltalent ser frem til at arbejde sammen med Bjarne Riis. NTT er jo gået hen og blevet en mindre danskerkoloni, og særligt samarbejdet med Lars Michaelsen har betydet meget for Stokbro. Til sidst runder vi sæsonstarten i det franske, hvor NTT og Stokbro kom godt fra start.

Medvirkende: Andreas Stokbro og Anders Mielke

Optakt til Bane-VM, Lasse Norman Hansen, Frederik Rodenberg Madsen, Julius Johansen, Rasmus Lund Pedersen, Vejen til Tokyo #158DageTilOL #Del4

Dette er fjerde del af Forhjulslirs podcastserie om det danske banelandsholds vej til OL i Tokyo 2020. I den fjerde del af “Vejen til Tokyo” sætter vi fokus på bane-VM, som køres den 26. februar til den 1. marts i Berlin. Den danske guldfirer, Lasse Norman Hansen, Frederik Rodenberg Madsen, Rasmus Lund Pedersen og Julius Johansen tager os med bag forberedelserne til VM, hvor den fire uger lange træningslejr i Sydafrika blandt andet har givet en god VM-form, en lettere vægt og nye frisurer. Drømmen er selvfølgelig VM-guld og regnbuetrøjer, men danskerne melder også klart ud, at VM er sidste chance for at eksperimentere med nye tiltag før det altoverskyggende mål, OL. Til sidst kigger vi på Danmarks konkurrenter i holdløbet, samt parløb og omnium for både herrerne og damerne.

Medvirkende: Lasse Norman Hansen, Frederik Rodenberg Madsen, Rasmus Lund Pedersen, Julius Johansen og Anders Mielke

Har du lyst til at støtte Forhjulslir med et frivilligt beløb, så har du nu muligheden via “10’er”:
https://forhjulslir.10er.app/

Riwal Readynez træningslejr, 3-dagesløb, Saudi Tour, Trofeo Laigueglia & Vuelta de Murcia

På dagens etape tager den danske Riwal-trio, Emil Vinjebo, Tobias Mørch Kongstad og Rasmus Bøgh Walin os med bag kulissen på deres netop overstået træningslejr i spanske Altea. Hør blandt andet om Blaudzuns “small toys”, cykelløb på Col de Rates og de nye ryttere i truppen. Derudover fortæller Bøgh Walin og Kongstad om det netop overståede 3-dagesløb, hvor de fik en justering eller to af et par juniorer. Vi knytter også et par kommentarer til Saudi Tour, hvor holdkammerat, Andreas Kron og Riwal imponerede med hvid ungdomstrøje og sejr i holdkonkurrencen. Til sidst kigger vi frem i mod Vinjebo og Kongstads sæsonstart på landevejen, hvor Trofeo Laigueglia  og Vuelta de Murcia står for døren.

Medvirkende: Emil Vinjebo, Tobias Mørch Kongstad, Rasmus Bøgh Walin og Anders Mielke

Per Bausager om de gode gamle dage

I dag går vi tilbage i tiden. Tilbage til tåclips, uldtrøjer og uden hjelm. Per Bausager nåede undervejs i karrieren at køre mod alle de store legender, såsom Eddy Merckx, Bernard Hinault, Francesco Moser, Roger de Vlaeminck, Ole Ritter, Giuseppe Saronni m.fl. På dagens etape fortæller Bausager sin historie som professionel cykelrytter, hvor rejsen startede på Bausager Gård i Gevninge og tog ham videre til Italien, Belgien og tilbage til Italien. Du kommer blandt andet til at høre om de benhårde træningslejre med juniorlandstræner, John Struve, hvor der ingen kære mor var. Derudover får du en masse røverhistorier fra livet som professionel i Italien, hvor Bausager boede sammen med sin trofaste kompagnon, Jørgen Marcussen. Her blev timerne af cyklen brugt hos Cicli Poli, hvor debatten om, Coppi/Bartali og Moser/Saronni tit blev en længere diskussion mellem de lokale tosser i Lucca.

Dagens etape er på godt og ondt en smuk historie om livet som professionel cykelrytter i 1970-80’erne. Bausager nød stor succes på det italienske hold, Inoxpran, hvor han blandt andet hjalp Giovanni Battaglin med at vinde Giro d’Italia og Vuelta España i 1981, men cykelsporten var på dette tidspunkt også ‘det vilde vesten’, hvor rytteren tit blev snydt. 

Medvirkende: Per Bausager og Anders Mielke

Fokus på Down Under & Vuelta a San Juan, Remco Evenepoel, Mitchelton Scott træningslejr, Annemiek Van Vleuten, Formel 1, Wattmåler, Påkørsler

På dagens etape af Forhjulslir kigger vi på det netop overståede Tour Down Under, hvor Richie Porte blandt andet fik vist Vinjebo, at han ikke er færdig. Derudover kigger vi på det ‘loco’, Vuelta a San Juan, hvor sikkerheden i løbet får en masse justeringer. Remco Evenepoel buldrer videre i 2020 og ser ud til at løbe med den samlede sejr i San Juan, hvis han altså kan slå H40 rytteren, Óscar Sevilla i bjergene. Til sidst gennemgår vi nogle forskellige historier og tematikker i cykelsporten som f.eks.: Mitchelton Scotts træningslejr, Annemiek Van Vleuten, Formel 1, wattmålere under cykelløb og påkørsler af cykelryttere. 

Medvirkende: Casper Folsach og Anders Mielke

At være soigneur på World Touren, Jon Timotej, VM Yorkshire, Team Sunweb, Osteopati

På dagens etape kommer vi til at høre fra en af de personer, som tit står bag kulissen, men som altid har en stor andel i sejrene på et cykelhold. Vi skal nemlig høre, hvordan det er at være soigneur på et cykelhold. Hvad er en soigneur og hvordan er det at være soigneur på Team Sunweb og det danske landshold? Det er nogle af de spørgsmål som vi bliver klogere på under dagens etape.

Udover at være praktisk gris på Sunweb, så var Jon Timotej også manden bag verdensmesterens diamanter i benene søndag den 29. september 2019. Han var faktisk den første person til at omfavne vores verdensmester efter målstregen. Jon fortæller, hvordan det var at opleve “Miraklet i Yorkshire” på forreste parket som soigneur. Derudover hører vi også lidt om Jons arbejde som osteopat og hvordan en osteopat behandler cykelryttere.

Når Jon ikke er på farten som soigneur, arbejder han som behandler i klinikken Efficax, som han selv har startet med sin kammerat Kasper. Her kommer cykelryttere i alle niveauer samt andre sportsudøvere forbi til behandling, hvis de døjer med skader.

Medvirkende: Jon Timotej og Anders Mielke

Mathias Norsgaard om kampen tilbage på landevejen

Det kørte som en smurt kæde for Mathias Norsgaard Jørgensen. Drengedrømmen var gået i opfyldelse. Han havde skrevet en 2-årig kontrakt med World-Tour holdet, Movistar, og efter planen skulle debuten i den lyseblå trikot komme i slutningen af januar under Tour Down Under. Den 5. december bliver denne plan spoleret af en spansk bilist, som kører frontalt ind i Mathias. Han flyver over kølerhjelmen og smadrer benet ind i en lygtepæl. Mathias brækker skinnebenet. På dagens livsbekræftende etape af Forhjulslir fortæller Mathias ærligt og åbent om sin historie – fra smertehelvede på sygehuset til succesoplevelserne undervejs i genoptræningen. 

Til sidst på etapen hører vi også fra Mikkel Bjerg, som står overfor sin World-Tour debut i Tour Down Under. Han fortæller blandt andet om sine forventinger til sæsonåbneren og sin rolle på holdet. 

Medvirkende: Mathias Norsgaard Jørgensen, Mikkel Bjerg (telefoninterview fra Australien) og Anders Mielke

Vejen til Tokyo #197DageTilOL #Del3

Dette er tredje del af Forhjulslirs podcastserie om det danske banelandsholds vej til OL i Tokyo 2020. I den tredje del af “Vejen til Tokyo” kommer du til at lære 4 km-holdets starter, muskelbundt og DJ bedre at kende, nemlig Rasmus Lund Pedersen.

Vi hører blandt andet om Lunds ‘første gang’ på en banecykel, det vilde efterår med EM guld og 2x World Cup guld, samt den kommende træningslejr i Sydafrika, som bruges til forberedelse frem mod VM i Berlin i slutningen af februar. Derudover fortæller Lund om den specielle holdfølelse, der er på banelandsholdet og sammenligner den lidt med positiv hooliganisme. Til sidst kommer vi ind på det hårde arbejde mod OL og drømmen om VM striberne i slutningen af februar måned. 

Medvirkende: Rasmus Lund Pedersen og Anders Mielke

Bjarne Riis og Virtu Cycling Group indgår partnerskab med NTT Pro Cycling

Bjarne Riis er tilbage på World Touren, da Virtu Cycling Group indenfor den nærmeste fremtid køber én tredjedel af NTT Pro Cycling.

Forhjulslir var naturligvis til stede på dagens pressemøde på d’Angleterre. På dagens breaking etape kommer du naturligvis til at høre fra Bjarne Riis, Lars Seier og adm. direktør i Virtu Cycling Group, Anders Gram. Derudover fortæller chef for NTT Pro Cycling, sydafrikanske Douglas Ryder, lidt om samarbejdet med Virtu og samtidig bekræfter han, at Michael Carbel er en del af ryttertruppen i 2020. Ydermere giver ledende sportsdirektør på NTT, Lars Michaelsen sin udtalelse om nyheden, mens direktør for Tour de France starten i Danmark 2021, Alex Pedersen håber at se mange danske ryttere til start i Touren 2021 på hjemmebane. Sidst men ikke mindst hører vi også fra Rolf Sørensen og Jesper Skibby, mens Per Bausager fortæller om sin nye jobbeskrivelse i Virtu Cycling Group. 

Det har desværre ikke været muligt, at få en kommentar fra de danske ryttere på NTT Pro Cycling. 

Interview rækkefølge:
1. Anders Gram
2. Lars Seier
3. Per Bausager
4. Jesper Skibby
5. Rolf Sørensen
6. Alex Pedersen
7. Lars Michaelsen
8. Douglas Ryder 
9. Bjarne Riis

Per Bausagers 10 største ryttere i årtiet 2010-2019

Kalenderåret hedder nu 2020 og vi er trådt ind i et nyt årti. Det betyder dog ikke, at vi ikke skal kigge tilbage på det forgangne årit, 10’erne. På dagens etape hylder vi nemlig de aller største væddeløbere igennem 10’erne, som har forkælet os med væddeløb og underholdning på første klasse. Per Bausager giver os sine 10 største væddeløbere og argumenterer for, hvorfor netop de ryttere har fundet vej på listen. Da det er svært at indsnævre listen, kigger vi derfor også på de ryttere, som gemmer sig lige uden for top 10. Til sidst kigger vi også frem imod 20’erne, hvor Bausager blandt andet forudsiger en udbrændt Peter Sagan og store ting i vente for den unge Remco Evenepoel.

Medvirkende: Per Bausager og Anders Mielke 

Den Store Transfergennemgang 2020

Kom du stærkt ind i det nye år eller sidder du og hænger over en spand og tænker tilbage på en festlig nytårsaften? Frygt ej, om du så har moralske tømmermænd, almindelige trælse tømmermænd eller sidder ude på rammen nytårsmorgen, så er den første etape af din podcast om cykling og kun cykling klar til dig. På årets første etape klæder Folsach og Vinjebo os på til den nye 2020 landevejssæson. Vi gennemgår alle transfers på de 19 WorldTour-hold. Jeg lover dig, at de næste to timers cykelsnak nok skal kurere selv de værste andendagstømmermænd 😉
 
Tidsoversigt over “Den Store Transfergennemgang 2020”:
 
Intro:
Uno-X, Riwal Readynez og kaotiske transfermåder i cykelsporten: 00:00:00 – 16:20:00
 
NTT – Pro Cycling: 00:16:20 – 00:24:26
Cofidis: 00:24:27 – 27:23
CCC Team: 00:27:24 – 00:32:41
Israel Start Up Nation: 00:32:42 – 00:36:55
Team Sunweb: 00:36:56 – 00:41:36
Bahrain McLaren: 00:41:37 – 00:49:00
AG2R: 00:49:10 – 00:52:40
FDJ: 00:52:41 – 00:55:39
Trek Segafredo: 00:55:40 – 1:01:12
Lotto Soudal: 1:01:13 – 1:04:46
EF Education First: 1:04:47 – 1:11:16
Mitchelton Scott: 1:11:17 – 1:15:20
Movistar: 1:15:21 – 1:26:14
Team Ineos: 1:26:15 – 1:31:20
Astana: 1:31:21 – 1:34:26
UAE – Team Emirates: 1:34:27 – 1:39:05
Jumbo Visma: 1:39:08 – 1:43:00
Bora Hansgrohe 1:43:01 – 1:46:10
Deceuninck Quick-Step: 1:46:11 – 1:51:26
 
Afslutning: En lille transferleg og spørgerunde 1:51:26 – 2:07:07
 
Medvirkende: Casper Folsach, Emil Vinjebo og Anders Mielke

24. december, Mads Pedersen🌈🎅

Nu er vi nået til rosinen i pølseenden. Vores helt egen verdensmester, Mads Pedersen fra Trek Segafredo er selvfølgelig væddeløberen, som gemmer sig bag låge nr. 24. Dette interview er optaget i slutningen af november måned i forbindelse med den tidligere episode/etape, “Miraklet i Yorkshire”. I den sidste låge af julekalenderen hører vi lidt om verdensmesterens bryllup, hvor Guldhammer og Reihs fik sørget for god underholdning. Derudover fortæller Mads om den store kamp for at få sorte bibs til VM-trikoten, Tour Down Under, julen hjemme i Tølløse og den traditionsrige juletur den 24. december, hvor et bagerstop ved Lejre Bageri / Konditor Bager er et must.

Medvirkende: Mads Pedersen og Anders Mielke

Tusinde tak, fordi du har lyttet med hele vejen igennem Forhjulslirs Julekalender. Glædelig jul og godt nytår! Vi lyttes ved i 2020 

Tak til Nordic Coffee House for at støtte Forhjulslirs Julekalender.

23. december, Lars Bak

Hver dag frem mod den 24. december, udkommer der et nyt interview og etape af Forhjulslirs julekalender. Anders Mielke har taget en snak med 24 af Danmarks bedste cykelryttere, og hørt dem lidt om 2019 sæsonen, drømmene i 2020, december måned og juledagene som professionel cykelrytter.

En stor personlighed gemmer sig bag lågen Lillejuleaften. Han har kørt alle cykelløb på UCI kalenderen, på nær Fleche Wallone og Liege-Bastogne-Liege. Lars Bak fra Dimension Data er dagens mand i Forhjulslirs Julekalender. Lars ser tilbage på sin 18 årige lange karriere som cykelrytter, som har budt på mange oplevelser i hele verden. Derudover venter den første jul i 18 år, hvor Lars Bak ikke er professionel cykelrytter, men det betyder ikke at han skipper træningen, da juleaften skal fejres på Lanzarote. 

Interviewet med Lars Bak er optaget i november måned inden jobbet som sportsdirektør på NTT Pro Cycling blev officielt. 

Medvirkende: Lars Bak og Anders Mielke

22. december, Michael Mørkøv

Hver dag frem mod den 24. december, udkommer der et nyt interview og etape af Forhjulslirs julekalender. Anders Mielke har taget en snak med 24 af Danmarks bedste cykelryttere, og hørt dem lidt om 2019 sæsonen, drømmene i 2020, december måned og juledagene som professionel cykelrytter.

Vi er kun 2 dage fra juleaften, og det betyder at alle hjemme i familien har brug for lidt hjælp til madlavning og gaveindkøb – og når man snakker om “hjælp” i cykelsporten, så kan man ikke komme uden om vores danske mester. Bag låge nr. 22 af Forhjulslirs Julekalender gemmer sig verdens bedste lead out man, Michael Mørkøv fra Deceuninck Quick-Step. Mørkøv fortæller blandt andet om EM-guldet i parløb med Lasse Norman, drømmen om OL-guld i parløb, lead out, Tour de France og om The Wolfpacks nye trup frem mod 2020. 

I dag er sidste chance for at deltage i konkurrencen om 2x billetter til Grand Prix Odense, hvor Michael Mørkøv danner på par nr. 7 med verdens bedste Mads Pedersen. Deltag i konkurrencen her:

https://www.facebook.com/forhjulslir/photos/a.1260903517396994/1512552442232099/?type=3&theater

Medvirkende: Michael Mørkøv og Anders Mielke

21. december, Amalie Dideriksen

Hver dag frem mod den 24. december, udkommer der et nyt interview og etape af Forhjulslirs julekalender. Anders Mielke har taget en snak med 24 af Danmarks bedste cykelryttere, og hørt dem lidt om 2019 sæsonen, drømmene i 2020, december måned og juledagene som professionel cykelrytter.

Med kun 3 dage til juleaften er det blevet tid til at høre fra en tidligere verdensmester og 4x dansk mester på landevejen. Amalie Dideriksen fra Boels  – Dolmans Cycling Team og Det Danske Banelandshold gemmer sig bag låge nr. 21. Amalie fortæller blandt andet om EM-guld i parløb, den hårde træning frem mod OL, samt en skuffende 2019 landevejssæson, som motiverer hende frem mod 2020. 

Medvirkende: Amalie Dideriksen og Anders Mielke

20. december, Matti Breschel

Hver dag frem mod den 24. december, udkommer der et nyt interview og etape af Forhjulslirs julekalender. Anders Mielke har taget en snak med 24 af Danmarks bedste cykelryttere, og hørt dem lidt om 2019 sæsonen, drømmene i 2020, december måned og juledagene som professionel cykelrytter.

I dag skal vi høre fra en af de helt store danske cykelryttere gennem tiden. Det blev blandt andet til en VM-sølvmedalje, en VM-bronzemedalje og 9 etapesejre i Post Danmark Rundt. Matti Breschel fra EF – Education First gemmer sig bag låge nr. 20. Matti fortæller blandt andet om sit arbejde under Vuelta a España, hvor han fik sin debut i sportsdirektørbilen, og det kommende samarbejde med Magnus Cort i 2020.

Medvirkende: Matti Breschel og Anders Mielke

19. december, Magnus Cort

Hver dag frem mod den 24. december, udkommer der et nyt interview og etape af Forhjulslirs julekalender. Anders Mielke har taget en snak med 24 af Danmarks bedste cykelryttere, og hørt dem lidt om 2019 sæsonen, drømmene i 2020, december måned og juledagene som professionel cykelrytter.

Han er den rytter, som kommer tættest på at ligne julemanden med hans flotte blonde skæg. Bag låge nr. 19 skal vi hilse på Magnus Cort fra Astana. Magnus fortæller blandt andet lidt om sin off-season, hvor han har været ude at vandre i Andorra, om hans vilde bjergben i Critérium du Dauphiné, hvor han satte Richie Porte til vægs og om den kommende sæson iklædt pink på EF Education First. 

Medvirkende: Magnus Cort og Anders Mielke

18. december, Kasper Asgreen

Hver dag frem mod den 24. december, udkommer der et nyt interview og etape af Forhjulslirs julekalender. Anders Mielke har taget en snak med 24 af Danmarks bedste cykelryttere, og hørt dem lidt om 2019 sæsonen, drømmene i 2020, december måned og juledagene som professionel cykelrytter.

Nu er der kun 6 dage til juleaften og vi kan næsten smage den brune sovs og andestegen. Bag låge nr. 18 skal vi høre fra Kasper Asgreen​ fra Deceuninck Quick-Step. Kasper fortæller lidt om aerotestning på enkeltstartscyklen, afgangen af Elia Viviani og Philippe Gilbert og så kommer vi selvfølgelig også ind på det vilde Flandern Rundt i 2019 og debuten i Tour de France.

Medvirkende: Kasper Asgreen og Anders Mielke

17. december, Pernille Mathiesen

Hver dag frem mod den 24. december, udkommer der et nyt interview og etape af Forhjulslirs julekalender. Anders Mielke har taget en snak med 24 af Danmarks bedste cykelryttere, og hørt dem lidt om 2019 sæsonen, drømmene i 2020, december måned og juledagene som professionel cykelrytter.

Nu er det blevet tid til at høre fra en af vores brølstærke kvinderyttere. Pernille Mathiesen fra Team Sunweb gemmer sig bag låge nr. 17. Pernille fortæller blandt andet om VM i Yorkshire, hvor hun kørte alle discipliner – også den nye omdiskuterede – “Mixed Team Relay”. Derudover fortæller hun om livet som professionel cykelrytter på Team Sunweb, som har et kæmpe professionelt set-up. Vi hører også fra Madrid Challenge by Vuelta, som hun betegner som det største resultat i karrieren.

Medvirkende: Pernille Mathiesen og Anders Mielke

16. december, Rasmus Byriel

Hver dag frem mod den 24. december, udkommer der et nyt interview og etape af Forhjulslirs julekalender. Anders Mielke har taget en snak med 24 af Danmarks bedste cykelryttere, og hørt dem lidt om 2019 sæsonen, drømmene i 2020, december måned og juledagene som professionel cykelrytter.

Rasmus Byriel Iversen fra Lotto Soudal gemmer sig bag låge nr. 16. Ligesom mange af de andre danske ryttere, sluttede Byriel sæsonen af i kinesiske Tour of Guangxi. Afslutningsfesten i Kina kalder han årets fest, mens han havde problemer med at drikke om kap med sin polske holdkammerat, Tomasz Marczyński. Byriel fortæller også lidt om planen mod den nye sæson, hvor han skal være er en del af klassikertruppen, som i 2020 blandt andet består af Philippe Gilbert og John Degenkolb. 

Hvis du ikke er fan af telefoninterviews, så frygt ej – låge nr. 16 er optaget med mikrofon, så lyden er “spitzenklasse”. 

Medvirkende: Rasmus Byriel og Anders Mielke

15. december, Michael Valgren

Hver dag frem mod den 24. december, udkommer der et nyt interview og etape af Forhjulslirs julekalender. Anders Mielke har taget en snak med 24 af Danmarks bedste cykelryttere, og hørt dem lidt om 2019 sæsonen, drømmene i 2020, december måned og juledagene som professionel cykelrytter.

Det er blevet søndag den 3. advent, og derfor skal vi høre fra en stor dansk kanon. Michael Valgren fra Team Dimension Data er dagens mand i Forhjulslirs julekalender. Valgren fortæller blandt andet om livet i Monaco, hvor ham og konen trives i sydens sol. Det kan godt være at træningsmakkerne i dag hedder Richie Porte og Caleb Ewan, men Valgren glemmer ikke de hårde hunde, Jesper Odgaard og Karsten Mikkelsen hjemme i Thy.

Valgren nævner ikke noget om en hvis Ørn fra Herning, men derimod en stork. Der bliver nemlig intet Tour Down Under for Michael Valgrens vedkommende, da han snart skal være far.

Medvirkende: Michael Valgren og Anders Mielke

14. december, Christopher Juul-Jensen

Hver dag frem mod den 24. december, udkommer der et nyt interview og etape af Forhjulslirs julekalender. Anders Mielke har taget en snak med 24 af Danmarks bedste cykelryttere, og hørt dem lidt om 2019 sæsonen, drømmene i 2020, december måned og juledagene som professionel cykelrytter.

Så er det blevet tid til at høre fra en verdens bedste hjælperyttere i det professionelle cykelfelt. Chris Juul-Jensen fra Mitchelton-Scott gemmer sig bag låge nr. 14. Chris fortæller blandt andet om sin off-season, som har stået på barsel lige siden VM-triumfen i Yorkshire. Derudover hører vi også om det perfekte ægtesskab med Mitchelton-Scott, hvor Chris netop har forlænget kontrakten til 2021.

Hvis du spotter Chris Juul løbe rundt i Københavns gader med en barnevogn, er det ikke fordi, at han har kidnappet et barn, men derimod fordi han løbetræner igennem vinteren.

Medvirkende: Chris Juul-Jensen og Anders Mielke

13. december, Mikkel Bjerg, Emma og Mathias Norsgaard

Hver dag frem mod den 24. december, udkommer der et nyt interview og etape af Forhjulslirs julekalender. Anders Mielke har taget en snak med 24 af Danmarks bedste cykelryttere, og hørt dem lidt om 2019 sæsonen, drømmene i 2020, december måned og juledagene som professionel cykelrytter.

Det er fredag den 13. men der er ingen uhygge over dagens juleetape. Du skal ikke snydes fra en smuk luciasang udført af nogle af vores mest talentfulde cykelryttere. Emma Norsgaard er dagens luciabrud, mens storbror Mathias Norsgaard og forlovede Mikkel Bjerg er yndige baggrundssangere. 

Når du er kommet helskindet igennem den smukke luciasang, kigger vi tilbage på 2019 sæsonen, juleaften i familien Norsgaard/Bjerg og Emmas hungren efter dronningmandler.  

Låge nr. 13 er optaget i catalanske Girona inden Mathias’ voldsomme styrt.

Medvirkende: Mathias Norsgaard, Emma Norsgaard, Mikkel Bjerg og Anders Mielke

12. december, Jonas Gregaard

Hver dag frem mod den 24. december, udkommer der et nyt interview og etape af Forhjulslirs julekalender. Anders Mielke har taget en snak med 24 af Danmarks bedste cykelryttere, og hørt dem lidt om 2019 sæsonen, drømmene i 2020, december måned og juledagene som professionel cykelrytter.

Næsten hele december måned kører han rundt i Calpe på sin spritnye top lirens Wilier, men den 12. december gæster han viften på Forhjulslirs julekalender. Jonas Gregaard Wilsly – Fanpage​ fra Astana ser tilbage på sin første sæson på World Touren, hvor han blandt andet har lært fra sig af Miguel Ángel López og Gorka Izagirre. Jonas nåede desværre kun at køre et enkelt løb med Jakob Fuglsang i 2019, men det ændres forhåbentligt i 2020, hvor Jonas håber på at lære en masse nyt fra Fuglsang.

Det bliver desværre også et farvel til Lars Michaelsen som sportsdirektør og Magnus Cort som holdkammerat. Særligt kammeratskabet med Cort bliver savnet, og hvem skal nu hjælpe Cort med at lave #roomsandratings?

Hvis du ikke er fan af telefoninterviews, så frygt ej – låge nr. 12 er optaget hjemme i Danmark med mikrofon, så lyden er “spitzenklasse”.

Medvirkende: Jonas Gregaard og Anders Mielke

11. december, Mikkel honore

Hver dag frem mod den 24. december, udkommer der et nyt interview og etape af Forhjulslirs julekalender. Anders Mielke har taget en snak med 24 af Danmarks bedste cykelryttere, og hørt dem lidt om 2019 sæsonen, drømmene i 2020, december måned og juledagene som professionel cykelrytter.

Han er allerede blevet en vigtig ulv i flokken. Mikkel Honore fra Deceuninck – Quick Step AKA The Wolfpack oplevede lidt af hvert i sin første sæson på World Touren. Hør blandt andet om hans præstationer i ardennerklassikerne, som fik ham udtaget til Giro d’Italia. Derudover er Mikkel også flyttet til Schweiz, hvor hans nye træningsmakkere hedder Nibali, Nizzolo og Gasparotto – men bare rolig, Mikkel har lovet ikke at skifte til schweizisk statsborgerskab ligesom Gasparotto. Julen fejres i Danmark, hvor den italienske svigerfamilie kommer på besøg og skal smage en masse dansk traditionel julemad. 

Medvirkende: Mikkel Honore og Anders Mielke

10. december, Christina Siggaard

Hver dag frem mod den 24. december, udkommer der et nyt interview og etape af Forhjulslirs julekalender. Anders Mielke har taget en snak med 24 af Danmarks bedste cykelryttere, og hørt dem lidt om 2019 sæsonen, drømmene i 2020, december måned og juledagene som professionel cykelrytter.

Så er det blevet tid til at høre fra en af vores talentfulde kvinderyttere. Christina Siggaard​ fra Team Virtu Women gemmer sig bag låge nr. 10. Udover at fortælle om 2019 sæsonen, giver Christina os et indblik i den forholdsvis stressende proces det var at finde nyt hold, da Virtu Women meldte ud, at de lukkede. Heldigvis fandt hun et hold på den øverste hylde, nemlig Lotto Soudal Ladies, som hun ser meget frem til at tørne ud for. December måned foregår ikke på træningslejr i sydens sol ligesom mange af hendes konkurrenter, men derimod med at skrive bachelor hjemme i Århus.

Medvirkende: Christina Siggaard og Anders Mielke

9. december, Emil Vinjebo

Hver dag frem mod den 24. december udkommer der et nyt interview og etape af Forhjulslirs julekalender. Anders Mielke har taget en snak med 24 af Danmarks bedste cykelryttere, og hørt dem lidt om 2019-sæsonen, drømmene i 2020, december måned og juledagene som professionel cykelrytter.

Så blev det tid til at høre fra en af de kendte stemmer på Forhjulslir. Emil Vinjebo fra Riwal Readynez kigger tilbage på sit første år som professionel, som både bød på op- og nedture. Derudover ser Emil frem mod 2020, hvor Riwal bliver mere international, da de har hentet hollændere, nordmænd og en enkelt brite til at forstærke holdet. Til sidst hører vi om juledagene, hvor Emil en gang i mellem bliver budt på ufrivilligt meget sovs. 

Hvis du ikke er fan af telefoninterviews, så frygt ej – låge nr. 9 er optaget med mikrofon, så lyden er “spitzenklasse”. 

Medvirkende: Emil Vinjebo og Anders Mielke

8. december, Søren Kragh Andersen

Hver dag frem mod den 24. december, udkommer der et nyt interview og etape af Forhjulslirs julekalender. Anders Mielke har taget en snak med 24 af Danmarks bedste cykelryttere, og hørt dem lidt om 2019 sæsonen, drømmene i 2020, december måned og juledagene som professionel cykelrytter.

I går hørte vi fra storebror, og i dag skal vi høre fra lillebror. Søren Kragh Andersen fra Team Sunweb er julekalenderens anden søndag i advent. Hør Søren fortælle om hans valg om at flytte til Monaco, hvad han ville havde gjort anderledes i Paris Tours og om det kan passe, at Asbjørn har vundet mandlen de seneste juleaftener.

Medvirkende: Søren Kragh Andersen og Anders Mielke

7. december, Asbjørn Kragh Andersen

Hver dag frem mod den 24. december, udkommer der et nyt interview og etape af Forhjulslirs julekalender. Anders Mielke har taget en snak med 24 af Danmarks bedste cykelryttere, og hørt dem lidt om 2019 sæsonen, drømmene i 2020, december måned og juledagene som professionel cykelrytter.

Asbjørn Kragh Andersen fra Team Sunweb er manden bag låge nr. 7. Asbjørn giver os et indblik i, hvordan det var at afslutte sæsonen i kinesiske Tour of Guangxi, som eftersigende var en noget anderledes oplevelse end de bekendte landeveje i Europa. Planen er at afholde juleaften i Norge sammen med svigerfamilien, hvor maden ifølge Asbjørn er lidt anderledes end den klassiske danske julemad. Sæsonen starter tidligt i Tour Down Under, så spørgsmålet er om Asbjørn tager den med ro i julebuffeten.

Medvirkende: Asbjørn Kragh Andersen og Anders Mielke

6. december, niklas eg

Hver dag frem mod den 24. december, udkommer der et nyt interview og etape af Forhjulslirs julekalender. Anders Mielke har taget en snak med 24 af Danmarks bedste cykelryttere, og hørt dem lidt om 2019 sæsonen, drømmene i 2020, december måned og juledagene som professionel cykelrytter.

Den første fredag i december fejrer vi med en sand dansk klatrer. Niklas Eg fra Trek Segafredo gemmer sig bag låge nr. 6. Niklas fortæller lidt om hans vilde Vuelta, hvor han flere gange var i offensiven og vise den røde Trek trøje frem. Derudover hører vi også om Treks vilde afslutning på sæsonen, hvor Niklas oplevede Bauke Mollemas sejre i Lombardiet Rundt og Japan Cup på tætteste hold.

Og så var det jo også noget med at Trek fik en dansk verdensmester, som skulle køre et par italienske løb inden sæsonen sluttede. De løb var Niklas med i, og han fortæller om den vilde fanskare, som barrikaderede Trek-bussen inden start, fordi de alle ville have et billede med verdens bedste Mads P. 

Medvirkende: Niklas Eg og Anders Mielke

5. december, casper pedersen

Hver dag frem mod den 24. december, udkommer der et nyt interview og etape af Forhjulslirs julekalender. Anders Mielke har taget en snak med 24 af Danmarks bedste cykelryttere, og hørt dem lidt om 2019 sæsonen, drømmene i 2020, december måned og juledagene som professionel cykelrytter.

Casper Pedersen fra Team Sunweb er næste levende billede i Forhjulslirs julekalender. På dagens juleetape kan du høre lidt om Caspers 2019 sæson, drømmene i 2020 og om julen som professionel cykelrytter, hvor han eftersigende har en svaghed for risalamanden. 

Medvirkende: Casper Pedersen og Anders Mielke

4. december, Jonas vingegaard rasmussen

Hver dag frem mod den 24. december, udkommer der et nyt interview og etape af Forhjulslirs julekalender. Anders Mielke har taget en snak med 24 af Danmarks bedste cykelryttere, og hørt dem lidt om 2019 sæsonen, drømmene i 2020, december måned og juledagene som professionel cykelrytter.

 

2019 var hans første år på World Touren, men det afholdte ham ikke fra at lave store ting. Jonas Vingegaard Rasmussen fra Team Jumbo-Visma fortæller om hans flotte resultater fra 2019, som blandt andet bød på en imponerende etapesejr i Polen Rundt og én dag i gult. Derudover hører vi også lidt om drømmene i 2020, hvor OL i Tokyo står øverst på ønskesedlen. Det store spørgsmål er dog, om Jonas kan holde fingrene fra svigermor Rosas mange kager i juledagene. 

 

Medvirkende: Jonas Vingegaard Rasmussen og Anders Mielke

3. december, Trine Schmidt

Hver dag frem mod den 24. december, udkommer der et nyt interview og etape af Forhjulslirs julekalender. Anders Mielke har taget en snak med 24 af Danmarks bedste cykelryttere, og hørt dem lidt om 2019 sæsonen, drømmene i 2020, december måned og juledagene som professionel cykelrytter.

I lørdags vandt hun World Cup guld i parløb og i dag er hun den tredje cykelrytter i Forhjulslirs julekalender. Trine Schmidt fra det danske banelandshold og Team Virtu Women giver os et indblik i hendes uheldige landevejssæson, som har været plaget af en diskusprolaps. Heldigvis er ryggen bedre og drømmen om OL i Tokyo 2020 lever i bedste velgående. OL drømmen betyder blandt andet også, at julen fejres i Spanien med cyklen, mens julestemningen skal findes i julekalenderen “Jul i Valhal”.

Medvirkende: Trine Schmidt og Anders Mielke

2. december, Mads Würtz Schmidt

Hver dag frem mod den 24. december, udkommer der et ny interview og etape af Forhjulslirs julekalender. Anders Mielke har taget en snak med 24 af Danmarks bedste cykelryttere, og hørt dem lidt om 2019 sæsonen, drømmene i 2020, december måned og juledagene som professionel cykelrytter.

Mads Würtz Schmidt fra Katusha Alpecin er næste rytter i Forhjulslirs julekalender. Mads tager os tilbage til sommeren og Tour de France, hvor han udpeger et par etaper, som han husker bedst tilbage på. Derudover hører vi også om skiftet til Israel Academy i 2020 og den manglende løn fra Katusha. Til sidst  giver Mads os et indblik i, hvordan det er at være professionel cykelrytter i december måned og juledagene, som blandt andet byder på træningslejre og en smule hygge med familien.

Medvirkende: Mads Würtz Schmidt og Anders Mielke

1. december, Lasse Norman Hansen

Hver dag frem mod den 24. december udkommer der et ny interview og etape af Forhjulslirs julekalender. Anders Mielke har taget en snak med 24 af Danmarks bedste cykelryttere og hørt dem lidt om 2019 sæsonen, drømmene for 2020, december måned og om juledagene som professionel cykelrytter.

Den 1. december og første søndag i advent åbner vi julekalenderen med ingen andre end vores OL-banestjerne, Lasse Norman Hansen, fra det danske banelandshold og Corendon Circus. Lasse fortæller lidt om det fremragende efterår med banelandsholdet, om succesen på landevejen med Mathieu van der Poel, den længeventede off-season, det store mål i Tokyo 2020 og sidst men ikke mindst om juledagene som professionel cykelrytter.

Medvirkende: Lasse Norman Hansen og Anders Mielke

Miraklet i Yorkshire, Verdens bedste Mads P.

På dagens etape tager verdens bedste Mads Pedersen dig helt tæt på Miraklet i Yorkshire.
 
Vi starter tilbage på danskerhotellet i drivvåde Yorkshire, hvor vi hører, hvad Mads sagde i Forhjulslirs podcast to dage inden linjeløbet. Mads fortæller detaljeret om de hårde momenter i finalen, hvor blandt andet Küngs møghund af en føring på bakken 4 km. fra mål var lige ved at slukke medaljedrømmene. Til sidst kommer Mads ind på selve sejren, de stressede uger efterfølgende og alt opmærksomheden, som det indebærer, når man er blevet verdensmester.
 
Medvirkende: Mads Pedersen og Anders Mielke

Officielt: Mathias Norsgaard skifter til Movistar

Som det første cykelmedie har Forhjulslir fået to interviews med Danmarks nye World-Tour rytter, Mathias Norsgaard Jørgensen – Athlete​.

Det første interview er optaget fredag den 25. oktober.

En drengedrøm er gået i opfyldelse. Mathias Norsgaard er World-Tour rytter fra den 1. januar 2020, hvor han skifter til det spanske Movistar hold. Han bliver blandt andet holdkammerat med sit store idol, Alejandro Valverde og det unge spanske etapeløbstalent, Enric Mas

I dette interview, kan du høre Mathias fortælle om, hvordan interessen opstod tilbage i Tour de l’Avenir. Det var en længerevarende proces med interesse fra flere hold, men i 11. time opstod muligheden på World Touren. Derudover fortæller Mathias også, at det ikke har været helt smertefrit og gratis at komme ud af kontrakten med danske Riwal Readynez. Til sidst, hører vi lidt om hans kommende teamsamling i spanske Pamplona, hvor han er lidt bange for at blive starstrucked, når han skal møde Valverde første gang.

Det andet interview er optaget søndag den 3. november. Mathias er lige kommet hjem fra hans første teamsamling og interviewet er optaget et par dage inden den officielle bekræftelse fra Movistar.

I dette interview tager Mathias dig med til Pamplona og hans første samling med Movistar. Du kommer blandt andet til at høre om hans første møde med Valverde, som tilbød ham resterne af sine pomfritter. Derudover får du også et par sjove historier fra samlingen, hvor Mathias fik drukket sine små nye colombianske holdkammerater under bordet – de kunne vist ikke klare den danske drukkultur.

Denne særlige podcastepisode er præsenteret i samarbejde med https://brystplakaten.dk/. Brystplakaten er en nonprofitorganisation, og overskuddet går ubeskåret til Støt Brysterne 2020. Køb Brystplakaten og støt kampen mod brystkræft.

Medvirkende: Mathias Norsgaard og Anders Mielke

Bausagers Brevkasse. En særudgave af forhjulslir.

I al hemmelighed  – op mod jul – inviteres nogle få udvalgte ryttere til cykelsportens vugge – Bausagergård i Gevninge. Det drejer sig om ryttere som af den eller anden årsag trænger til at blive formanet og rykket lidt i ørerne for de forskellige unoder, de har lavet i løbet af året.

Mødet inkluderer en tur på landevejen, som afvikles uanset vejr og vind, og som slutter med smørrebrød og øl på det lokale Herslev Bryghus. Efter omklædning er rytterne forpligtet til at deltage i et panel, som besvarer spørgsmål fra cykelinteresserede lyttere fra hele landet.

I dette års udgave af Bausager Brevkasse, som Forhjulslir ekstraordinært, har fået mulighed for at optage, gives svar på mange interessante spørgsmål:

Hvorfor er Mads P. aldrig blevet tilbudt kontrakt på Quick-Step?

Hvad er Kaper Asgreens næste store mål?

Har Asbjørn Kragh pløkket familiens undulat?

Hvad truer Jakob Egholms kommende ægteskab?

Er sex eller pistaciekage mest skadeligt for en cykelrytter.

 

Få svarene på disse og mange andre spørgsmål i denne udgave af Forhjulslir.

Medvirkende: Mads Pedersen, Kasper Asgreen, Jakob Egholm, Matias KC og Per Bausager

Produceret af Anders Mielke og Forhjulslir.

Jonas Gregaard & Casper Pedersen om deres første år på WorldTouren

På denne etape af Forhjulslir er Jonas Gregaard fra Astana og Casper Pedersen fra Team Sunweb med på viften. Landevejssæsonen er slut og Casper og Jonas har taget bilen fra Girona og hjem til Danmark, hvor de nyder off-season med venner og familie. 

Jonas fortæller om hans sæsonafslutning i Kina, som bød på tynd mave og en vild afterparty med alle WorldTour rytterne. Derudover bliver det lidt nostalgisk, når Casper og Jonas kigger tilbage for 12 år siden, da de lå og kørte rundt i Hareskoven på mountainbike og drømte om at blive professionelle cykelryttere. Til sidst runder de af med et par gode og sjove historier fra livet som cykelrytter.

Medvirkende: Casper Pedersen, Jonas Gregaard og Anders Mielke

Power Perfection, Vintertræning, Tobias Mørch Kongstad, Rasmus Bøgh Walin & Magnus Bak Klaris

På dagens etape skal vi snakke en masse om det, som skaber en god cykelrytter, nemlig træning. Forhjulslir har fået besøg af Magnus Bak Klaris og Rasmus Bøgh Wallin, som driver Power Perfection, hvor de træner og coacher cykelryttere. En af de ryttere, som de træner, er professionelle Tobias Mørch Kongstad fra Riwal Readynez. Først fortæller Magnus og Rasmus, hvordan de fik ideen om at træne andre cykelryttere tilbage i 2014, hvor de kun var 17-18 år gamle. Derefter kommer vi til at høre, hvordan Tobias har det med at have en af sine bedste venner som træner og om en sindssyg 300 km. træningstur i oktober måned.
 
Til sidst runder vi den ubarmhjertige og frygtede vintertræning, som står for døren. Magnus, Rasmus og Tobias giver deres bedste råd til at komme igennem en god og succesfuld vintertræning.
 
Bare rolig, det er ikke kun træningssnak hele etapen igennem. Tobias kommer undervejs med sjove anekdoter fra livet som professionel cykelrytter.
 
Medvirkende: Tobias Mørch Kongstad, Rasmus Bøgh Walin, Magnus Bak Klaris og Anders Mielke

Forhjulslir award show

Denne etape af Forhjulslir er lidt anderledes end normalt. Casper Folsach, Emil Vinjebo og Anders Mielke havde taget det pæne tøj på, poppet champagnen og smurt stemmen til det første Awardshow i Forhjulslirs historie. Det blev i alt til 18 kategorier fordelt på den internationale og nationale cykelscene. 

 

 

Nyd knap 2 timers cykelsnak fra den internationale og nationale cykelscene, hvor vi hele tiden kigger tilbage på de mange fede øjeblikke, som vi har været vidne til i 2019. 

 

Medvirkende: Casper Folsach, Emil Vinjebo og Anders Mielke

 

 

Oversigt over Forhjulslir Awardshow

Intro: 00:00-08:33

Føring/Justering: 08:35-26:00

 

 

Forhjulslir Awardshow

Internationalt

1. Årets herrerytter: 26:10-30:57

2. Årets kvinderytter: 31:00-36:19

3. Årets etapeløbsrytter: 36:20-40:35

4. Årets sprinter: 40:39-46:30

5. Årets hjælperytter: 46:32-51:00

6. Årets hold: 51:02-54:56

7. Årets føring/præstation: 54:57-59:20

8. Årets overraskelse: 59:25-1:02:56

9. Årets flop: 1:02:56-1:05:45

10. Årets justering/skandale: 1:05:46-1:10:42

11. Årets talent: 1:10:42-1:13:20

 

 

Nationalt

1. Årets danske kvinderytter: 1:13:25-1:17:28

2. Årets danske herrerytter 1:17:30-1:19:50

3. Årets conti-rytter: 1:19:52-1:24:20

4. Årets udvikling/rising star: 1:24:21-1:29:22

5. Årets danske hold: 1:29:25-1:33:08

6. Årets DCU-rytter: 1:33:08-1:36:30

7. Årets banerytter: 1:36:34-1:40:05

 

 

Afslutning

1:40:05-1:52:00

Mikkel Bjerg, Mathias og Emma Norsgaard, Forhjulslir i Girona, Chrono des Nations

Forhjulslir er taget til sydens sol, hvor dagens etape er optaget i det catalanske cykelmekka, Girona. I dag skal vi høre fra Danmarks hurtigste enkeltstartsfamilie, nemlig familien Bjerg og Norsgaard. Mikkel Bjerg og Mathias Norsgaard har prøvet det før, men for lillesøster Emma Norsgaard er det første gang hun er med på viften.

Først snakker vi om timerekordforsøg, som er gået hen og blevet en lille årlig tradition i familien Bjerg/Norsgaard. Derefter gennemgår vi deres sidste løb på sæsonen, Chrono des Nations, hvor Emma vandt U23 Dame enkeltstarten, Mathias blev nr. 2 i U23 og Mikkel nr. 5 i Herre Elite. 

Til sidst hører vi om deres liv sammen i Girona, hvor de alle kan blive enige om, at de er blevet bedre og stærkere på cyklen af at leve sammen. 

Medvirkende: Emma Norsgaard, Mathias Norsgaard, Mikkel Bjerg, Anders Mielke

Casper Pedersen, Fra kaotiske Aqua Blue Sport til Team Sunweb, Forårsklassikerne, Bjergtrøje i Dauphiné, Vild-Vuelta og Vådt-VM

På denne etape af Forhjulslir får World Tour rytteren, Casper Pedersen fra Team Sunweb debut på viften. Først fortæller Casper om den kaotiske lukning af Aqua Blue Sport i 2018, hvor han lige pludselig stod i en kritisk situation og manglede en ny kontrakt. Casper fandt heldigvis et nyt hold, og valget faldt på Team Sunweb – og netop Sunweb, fortæller Casper meget mere om.
 
Derudover gennemgår vi også Caspers første sæson på World Touren, som bød på store klassikere, såsom, Milano-Sanremo, Flandern Rundt og Paris Roubaix, men også etapeløb i hjælperrollen for Tom Dumoulin, Nicolas Roche og Wilco Kelderman. Casper fortæller også et par gode historier fra Vuelta España, blandt andet fra 17. etape, hvor han var med til at smadre hele feltet i sidevinden. 
 
Til sidst runder vi selvfølgelig også VM-sensationen i Yorkshire, hvor Casper fik sin debut i herre elite landsholdstrøjen og fik til opgave at beskytte Michael Valgren indtil de ramte finaleomgangene. 
 
Medvirkende: Casper Pedersen og Anders Mielke

Kaffe og cykelsport☕️🚴‍♂️🚴‍♀️

På denne etape af Forhjulslir vil vi ikke kun snakke om cykling og kun cykling, men også en masse om kaffe. Før levede han af at køre på mountainbike, nu lever han af at riste og sælge kaffe. Michael Mølbæk (Mølle) er tidligere professionel mountainbikerytter, men i 2015 stoppede han karrieren og førte sit drive og engagement over i hans nye passion, nemlig kaffe.
 
Kaffe og cykelsport har gået hånd i hånd i mange år, men hvordan kan det være, at specialkaffe, lirede espressomaskiner og latte-art er blevet en niche for mange af cykelrytterne? Det og meget andet kaffesnak vil Mølle gøre os alle mere kloge på. Til sidst får du også Mølles bedste råd til at forbedre kaffekvaliteten hjemme i privaten.
 
Mangler du noget økologisk specialkaffe til køkkenet? Mangler du noget lækkert kaffe til en event? Eller går du rundt med en lille baristadrøm, så gå ind på https://nordiccoffeehouse.dk/ og https://kaffe-moelle.dk/, hvor du kan læse mere.
 
Medvirkende: Michael Mølbæk og Anders Mielke

Kasper Asgreen & Asbjørn Kragh, 2019 sæsonen

På denne etape gæster de danske World Tour kanoner, Kasper Asgreen og Asbjørn Kragh viften. Vi gennemgår deres 2019 sæson og highlighter interessante løb og oplevelser de har haft i løbet af sæsonen. Hør blandt andet om Asbjørns vilde april og maj måned, som bød på 10 benhårde og lede løb, heriblandt, Strade Bianche, E3, Gent-Wevelgem, Flandern Rundt og Paris Roubaix. Asgreen fortæller naturligvis om den fantastiske dag i Flandern Rundt, men også om Tour of California, DM og Tour de France m.m.

Undervejs kommer de to træningskammerater under pres i den klassiske spørgerunde, og her kan man tydeligt fornemme deres sjove forhold til hinanden. 

Medvirkende: Kasper Asgreen, Asbjørn Kragh Andersen og Anders Mielke

Alex Rasmussen & Casper Folsach, Karrierestop, Banecykling, OL, Landshold vs firmahold

Denne etape er også fra Alex Rasmussens, Casper Folsachs og Anders Mielkes kommentering fra De Nordiske Mesterskaber på Odense Cyklebanen den 6. oktober. Der gik dog meget podcast og samtale over det, hvor vi blandt andet snakkede om Casper Folsachs ufrivillige karrierestop, som har stået på de sidste par måneder. Alex giver Folsach et par råd om at undgå i det sorte hul, som han slev og mange andre cykelryttere endte i, når de stoppede karrieren. Derudover, så sætter vi også meget fokus på banecykling generelt. Hvordan ser det danske landshold ud? Hvad kommer den nye ændring af World Cup kalenderen til at betyde? 6-dagesløb? Landshold kontra firmahold og meget mere andet godt cykelsnak. Undervejs knytter vi en kommentar til de De Nordiske Mesterskaber i parløb, som køres mens vi snakker. Det meste af denne etape gik faktisk hen og blev en meget interessant snak om det vi alle elsker – cykelsporten.
 
Medvirkende: Alex Rasmussen, Casper Folsach og Anders Mielke
 

Mathias Norsgaard timerekordforsøg - 52,061 km.

På denne etape får du hele kommentering af Mathias Norsgaards timerekordforsøg i Odense Cyklebane søndag den 6. oktober. Anders Mielke havde fornøjelsen af at kommentere rekordforsøget sammen med Alex Rasmussen, tidligere professionel cykelrytter og mange årig banerytter og med Casper Folsach, som har været fast mand på banelandsholdet de sidste 10 år og er trofast hjælperytter på Forhjulslir. Her får du hele kommenteringen og til sidst får du et interview med en træt, men stolt Mathias Norsgaard.

 

Mathias kørte 52,061 km. og du kan se og høre hele livestreamet på dette link: https://www.facebook.com/OdenseCyklebane/videos/677903955953107/UzpfSTEyNTQxNTAyMjgwNzIzMjM6MTQ0MDg2MzU3NjA2NzY1Mw/?notif_id=1570369152802652&notif_t=page_post_reaction

Medvirkende: Alex Rasmussen, Casper Folsach og Anders Mielke

Mads Pedersen er med på VM-viften!

“Får vi en medalje på søndag?” – Anders Mielke
 
“Ja.” – Mads Pedersen
 
Velkommen på en ny etape fra VM i Yorkshire. Denne etape er lidt kortere, men der er fart på fra starten af, fordi på dagens etape er Mads Pedersen kommet med på VM-viften. I dag fortæller Mads lidt om hans friske sejr fra Frankrig i sidste uge og hvordan han ser Danmarks chancer på søndag. Undervejs i interviewet kommer verdensmester Mikkel Bjerg også lige ind og fortæller, hvordan de unge danskere ser op til de professionelle ryttere, såsom Mads P.
 
Denne etape er optaget torsdag aften den 26. september.
 
Medvirkende: Mads Pedersen, Mikkel Bjerg og Anders Mielke

Forhjulslir helt tæt på det danske landshold til VM i Yorkshire

På dagens etape kommer du først til at høre fra vores unge danske talenter, Frederik Wandahl og William Blume som ser frem imod torsdagens U19 VM linjeløb. Hvad er drengenenes forventninger og hvem skal de holder øje ved?

 

Derefter går der gøgl og grin i den, når U23 landsholdet tager over mikrofonerne, og vi får en masse røverhistorier på bordet. Vi får føringer og justeringer, vi hører om det kloge landshold, vi hører om deres forventninger til U23 linjeløbet og så får vi også besøg af Bum-Bum (mekanikker) og Frank Zig-Zag (soigneur). 

 

Til sidst kommer vi til at høre fra mekanikker, Frederik Svendsen, som er med til VM for Danmark for tredje gang. Til daglig er han mekanikker for Team Sunweb, men i denne uge gælder det de danske talenter. Hvordan er hverdagen som mekanikker til VM og så tager Frederik dig også helt tæt på episoden, hvor han hjælper Johan Price op på cyklen igen efter de begge to har været nede og smage den store vandpyt. 

 

Medvirkende: William Blume, Frederik Wandahl, Mikkel Bjerg, Mathias Norsgaard, Andreas Stokbro, Andreas Kron, Morten Hulgaard, Bum-Bum, Frank Zig-Zag, Frederik Svendsen og Anders Mielke

Forhjulslir tæt på U23 VM enkeltstart i Yorkshire

På denne etape af Forhjulslir kommer du til at høre fra nogle af hovedpersonerne fra U23 VM i enkeltstart. Mikkel Bjerg vandt VM guld for tredje år i træk, Mathias Norsgaard var lige ved og næsten med medaljerne og Johan Price Pejtersen ramte Yorkshires største vandpyt og styrtede. Hør alle vores tre danskeres syn på dagens dramatiske U23 VM enkeltstart. Derudover kommer du også til at høre et par interviews med familiemedlemmer til Mikkel Bjerg og Mathias Norsgaard. Hvordan er det som forældre at se sit barn køre i så vilde vejrforhold? Det kan du høre mere om på dagens etape.

 

Alle interviews er optaget i Yorkshire til løbet eller på rytternes hotel, så beklager, hvis lyden ikke er så sprød og lækker som den plejer.

 

Medvirkende: Familiemedlemmer til Mikkel Bjerg og Mathias Norsgaard, Emma Norsgaard, Mathias Norsgaard, Johan Price Pejtersen, Mikkel Bjerg og Anders Mielke

47. etape, Den store VM-optakt

Dette er din guide til dette års VM i landevejscykling, som køres i engelske Yorkshire fra søndag den 22. september til søndag den 29. september. Forhjulslirs stærke hjælperyttere, Casper Folsach og Emil Vinjebo klæder dig på til dette års VM sammen med Anders Mielke. Sæt du dig godt til rette i dit podcast-mode og nyd knap 2-timers snak om VM i cykling, hvor vi kommer rundt om alle klasserne. 

Tidsoversigt over “Den store VM-optakt”:

Intro og føring/justering
0:00-18:15

Mixed relay (Mix stafet)
18:22 – 28:01

U19 piger
28:04 – 32:00

U19 herre
32:05 – 40:46

U23 herre
40:51 – 1:04:56

Dame elite
1:05:00 – 1:15:00

Herre elite
1:15:05-1:56:18

Medvirkende: Casper Folsach, Emil Vinjebo og Anders Mielke

45. etape, Sergio Tu, Fra Taiwan til Danmark, CCC Development Team

På denne etape af Forhjulslir er det unge taiwanesiske cykeltalent, Sergio Tu med på viften. I 2016 skiftede han det fugtige og bjergrige Taiwan ud med det kolde og grå Danmark, da han skiftede til det danske continentalhold, Team Giant Scatto. Sidenhen har karrieren budt på spændende klubskifter, først Team Giant Castelli, derefter Team Sunweb Development og nu kører Sergio for CCC development team, som er talentholdet for det polske World Tour hold CCC. Men hvordan kan det være at Sergio har taget skiftet til Europa, hvilken rolle har cykelgiganten Giant for hans karriere, og hvordan har hans rejse fra Taiwan til Danmark været? Det kommer vi til at blive meget klogere på. 

Etape nr. 45  er optaget fredag den 13. september og er på engelsk. 

Medvirkende: Sergio Tu og Anders Mielke

Vejen til Tokyo #317DageTilOL #Del2

Dette er anden del af Forhjulslirs nyeste podcastserie om det danske banelandsholds vej til OL i Tokyo 2020. På anden del af “Vejen til Tokyo” kommer du til at lære cykeldanmarks nye darling, Niklas Larsen  bedre at kende. Hvem er Niklas Larsen, hvornår begyndte han at cykle og hvor længe har han egentlig kørt på cykelbanen.

Derudover er Niklas og resten af banelandsholdet netop hjemvendt fra Slovakiet og Tjekkiet, hvor de har været nede og køre UCI point hjem i omnium og parløb. Her fortæller Niklas blandt andet, hvordan det er at køre på en udendørs betonbane, som eftersigende er lidt hårdt for de ædle dele.

Medvirkende: Niklas Larsen og Anders Mielke

Del 2 af “Vejen til Tokyo” er optaget onsdag den 11. september.

44. etape, Fabian Cancellara er med på viften!

På denne eksklusive etape af Forhjulslir er Fabian Cancellara med. Det er anden gang, at Spartacus er med på podcasten, og denne her gang får vi blandt andet hans syn på de mange unge stjerner, som har taget cykelverdenen med storm. Fabian er også blevet manager/agent for en af de nye stjernefrø – hør hvem på etapen. Derudover snakker vi også om Chasing Cancellara i Farum, som køres i morgen lørdag, hvor Fabian skal ud og give Brian Holm en hård oplevelse. Til sidst kommer Fabian også igennem den traditionelle spørgerunde, hvor vi får hans mening på lidt af hvert fra hans karriere, men også på cykelfeltet i dag.

Etape 44. er optaget fredag den 6. september.

Medvirkende: Fabian Cancellara og Anders Mielke

43. etape, Brian Vandborg, Networking i cykling og Vandborgs interessante karriere

På dagens etape af Forhjulslir er den tidligere professionelle cykelrytter Brian Vandborg hjælperytter. For 6 år siden kørte han Tour de France og levede af at køre efter resultater på cyklen. I dag lever han af at cykle rundt og networke for Virtu Business Club, hvor han er Business Club Manager. Brian forklarer os, hvad cykling kan i forhold til networking, og hvor stort det har udviklet sig til de sidste 10 år. Er det primært en ting i Danmark eller var det også noget han oplevede i Italien, hvor han boede igennem karrieren? 

Derudover kommer vi også til at høre et par gode historie fra Brians aktive cykelkarriere, hvor han tog en lidt anderledes vej end mange af de andre danskere, og kørte blandt andet et år på Discovery Channel, tre år på Liquigas/Cannondale og et år på et canadisk pro-continental hold. Hvad der lå til grund for de holdskifter, og hvordan Brian oplevede sin tid på holdene, forklarer han også meget mere om. 

Etape nr. 43 er optaget mandag den 2. september.

Medvirkende: Brian Vandborg og Anders Mielke

42. etape, Niklas Larsens sejr i Danmark Rundt, Fokus på Team ColoQuicks succes og Christian "Gummi" Andersen

Niklas Larsen vandt PostNord Danmark Rundt som den anden continentalrytter i historien. Niklas er allerede taget videre til UCI baneløb i udlandet, men det har ikke stoppet Anders Mielke for at tage på besøg i Niklas’ lejlighed, hvor Forhjulslirs stærke hjælperytter Casper Folsach bor sammen med Niklas. På dagens etape sætter vi fokus på Niklas’ vilde sejr, som var en stor overraskelse for mange danske cykelfans. Derudover zoomer vi også ind på Team ColoQuick, som har taget den danske cykelverden med storm i år. Folsach giver os et indblik i holdet, hvem står bag, hvordan er filosofien og hvad skyldes den store succes i 2019. Til sidst kommer du til at lære hjernen bag ColoQuick bedre at kende, når Folsach giver dig, 5 gode røverhistorier om Christian “Gummi” Andersen. 

Etape nr. 42 er optaget torsdag den 29. august.

Medvirkende: Casper Folsach og Anders Mielke

41. etape, Optakt til PostNord Danmark Rundt, Emil Vinjebo og Casper Folsach

På dagens etape bliver du klædt på til PostNord Danmark Rundt, hvor Forhjulslirs brølstærke hjælperyttere, Emil Vinjebo og Casper Folsach tager dig igennem de 5 etaper. Derudover gennemgår vi holdene og udpeger, hvilke ryttere, som man burde holde ekstra øje med i dette års Danmark Rundt. Der vil også være en lille snak om søndagens Fyen Rundt, hvor Riwal Readynez og Vinjebo fik skovlen under et Team ColoQuick, som lignede et hold, som savnede Casper Folsach.

Etape nr. 41 er optaget mandag den 19. august.

Medvirkende: Casper Folsach, Emil Vinjebo og Anders Mielke

40. etape, Konflikten mellem bilister og cyklister, #ShareTheRoad. Continental

Der er krig mellem bilister og cyklister. Den krig er der nogle mennesker, som har sat sig for at stoppe. Og de mennesker har Forhjulslir i dag fået besøg af på denne etape af Forhjulslir. Continental kender du helt sikkert, da du måske kører rundt på Continental dæk eller ringe. Udover at give dig et godt greb i svingene, så har Continental også lavet en kampagne, som hedder #ShareTheRoad. Etapens gæster, Claus og Camilla fortæller om Continentals arbejde med kampagnen. Hvad går den ud på og hvad er visionen bag?   

Du har sikkert siddet hjemme på Facebook og læst et opslag om en cykelrytter, som har haft en ubehagelig oplevelse med en bilist. I kommentarfelterne vil der så helt sikkert være  beskeder fra hadefulde bilister. Ganske enkelt mudderkastning bag computeren og smartphonen. Det er nemt at kommentere på de sociale medier, når der er en skærm i mellem os, men, hvordan er det, når man sætter en cyklist og en bilist ansigt til ansigt og konfronterer dem om konflikten på de danske landeveje – ja, det har Continental prøvet, da de samlede 6 bilister og 6 cyklister. Hør på etapen, hvordan bilisterne og cyklisterne reagerede, da de blev konfronteret om konflikten. 

Læs mere om #ShareTheRoadher: www.continental-daek.dk/personvogne/share-the-road  

Medvirkende: Camilla Lykke, Claus Larsen og Anders Mielke

39. etape, U23-Europamester Johan Price-Pejtersen, EM, Tour de l'Avenir

På dagens etape af Forhjulslir er den nybagte U23-europamester, Johan Price-Pejtersen med til at hjælpe Anders Mielke på viften. Etapens helt store snakkeemne er selvfølgelig Johans flotte sejr i U23 EM enkeltstarten. Du kommer helt tæt på, hvordan Johan forberedte sig til løbet, hvor mange watt han trådte og hvilket udstyr, som sad på hans vindercykel. Derudover snakker vi også kort om U23 EM linjeløbet, hvor Johans holdkammerat, Niklas Larsen vandt sølv. Til sidst runder vi Tour de l’Avenir som Johan skal køre for første gang i karrieren. 10 etaper, en masse franske bjerge, en hviledag og en 32 km. holdtidskørsel står på menuen for den nykårede europamester.  

 Medvirkende: Johan Price-Pejtersen og Anders Mielke

  39. etape er optaget søndag den 11. august.

Vejen til Tokyo #353DageTilOL #Del1

Dette er første episode/etape af Forhjulslirs nyeste podcastserie om det danske banelandsholds vej til OL i Tokyo 2020. I den første episode af “Vejen til Tokyo” kommer du til at lære banelandsholdets mest rutinerede rytter bedre at kende, nemlig Casper Folsach. Hvem er Casper Folsach, hvornår begyndte han at cykle og hvad fascinerer ham ved et 4 km. holdløb. Derudover er Folsach og resten af banelandsholdet netop hjemvendt fra en lang og hård træningslejr i italienske Livigno. Her fortæller Folsach om, hvordan en normal træningsdag foregår i Livigno og hvad man bruger fritiden på. Til sidst hører vi også om, hvor meget det kræver at være en del af OL-projektet. Mere end 200 rejsedage i OL-året og nytårsaften på Mallorca står den på for det danske banelandshold. 

 

Medvirkende: Casper Folsach og Anders Mielke

Del 1 af “Vejen til Tokyo” er optaget tirsdag den 6. august.

Mikkel Bjerg skifter til UAE-Team Emirates. Ekslusivt interview med tempokongen

En drengedrøm er gået i opfyldelse for Mikkel Bjerg. Det 20 årige tempofænomen skifter i 2020 sæsonen op på World Tour niveau, hvor han har skrevet en 3-årig aftale med UAE-Team Emirates. Som det første cykelmedie har Forhjulslir fået et eksklusivt interview med Mikkel Bjerg, som sætter ord på det store skifte til World Touren.   

Medvirkende: Mikkel Bjerg og Anders Mielke

38. etape, Louis Bendixen, Team Coop, Forskellen på et norsk og dansk hold, Tour de France afslutningen

Touren er slut, men vi stopper ikke med at snakke om cykling og kun cykling. Vi runder kort Tour de France, som blev en historik udgave med en historisk vinder. 

Dagens hjælperytter og gæst på etapen er Louis Bendixen fra norske Team Coop. På dagens etape kommer du til at lære Louis bedre at kende, men også, hvordan det er at køre for et norsk hold sammenlignet med et dansk. Derudover, fortæller Louis også lidt om Team Coop – hvilken størrelse er holdet og hvordan er set-uppet. Til sidst snakker vi lidt om Louis’ 2019 sæson, som er på vej til at blive hans bedste sæson nogensinde. 

 

Medvirkende: Louis Bendixen og Anders Mielke

37. etape, Rasmus Byriel Iversen, Første sæson på World Touren, Lotto Soudals Tour de France

Tour de France rytterne holder hviledag, men det gør Forhjulslir ikke. I dag er Rasmus Byriel Iversen med til at fortælle om hans første sæson på World Touren, som blandt andet har budt på et par World Tour løb mod de helt store stjerner og en hvid ungdomstrøje i ZLM Tour.
 
Vi snakker også om Tour de France, og her får du et stærkere billede af mange af Lotto Soudal rytterne, da holdkammerat Rasmus Byriel har lidt insider.
 
Medvirkende: Rasmus Byriel Iversen og Anders Mielke

36. etape, Tour de France, Optakt til enkeltstarten, Sidevindskørsel

Tour de France er nu over halvejs, og vi er allerede blevet forkælet med flotte sejre og store mandfolkspræstationer. Gennem lytternes føringer og justeringer kigger vi tilbage på de sidste par etaper – hvem har skuffet og hvem er flyvende. Derudover tager Emil Vinjebo dig med ud på viften i sidevindskørsel. Hvordan er det at ligge oppe i fronten og køre rundt, og hvordan er det at sidde som det tynde øl som sidste mand på viften? Til sidst sætter vi fokus på morgendagens 27, 2 km. lange enkeltstart, som ligger godt til danske Søren Kragh Andersen, men også superstjernen, Wout van Aert. 

Dagens etape er optaget lige efter afslutningen på 12. etape.

Medvirkende: Anders Mielke og Emil Vinjebo

35. etape, Emil Vinjebo, 1.-6. etape af Tour de France, Transfers i cykelsporten

Forhjulslir er taget til Toscana, men det skal ikke stoppe os for at levere endnu en frisk etape. I dag snakker vi en masse om Tour de France, hvem har fortjent føringer, hvem har fortjent justeringer, hvad er status på favoritterne og meget mere Tour-snak. Emil Vinjebo er hjælperytteren på dagens etape, og vi hører også lidt, hvad hans planer er efter et veloverstået DM.

Til sidst sætter vi fokus på transfers i cykelsporten. Vi nærmer os den første hviledag, så derfor kigger vi på de hedeste rygter i cykelsporten. Fusionerer Katusha og Corendon Circus? Bliver Fuglsang i de trygge rammer på Astana? Cort til EF? Gang i svingdøren på Movistar? Vigtige Ineos hjælpere på vej væk? Viviani til Cofidis og Sam Bennett til QuickStep?

Medvirkende: Emil Vinjebo og Anders Mielke

34. Etape, Optakt til Tour de France, Nedtakt af DM-ugen

Vi er i Tour de France humør, så derfor har vi stillet skarpt på dette års Tour. Den brølstærke ColoQuick trio Casper von Folsach, Niklas Larsenog debutant på Forhjulslir, Johan Price-Pejtersenvil på denne etape gøre os alle klar til verdens største cykelløb.
 
Hvem er favoritterne? Thomas vs Bernal? Podiet? Hvad med Fuglsang? Danskerne? Trøjerne? Hvem kommer vi til at huske fra Touren 2019? Valverde nede og veje 58 kg?! Hvem kan slå Team Ineos af tour-tronen? Flopper Quintana igen igen?
 
Vi runder også kort sidste uges DM i Esbjerg, som resulterede i en medalje til Niklas og Johan.
 
Medvirkende: Casper Folsach, Niklas Larsen, Johan Price-Pejtersen og Anders Mielke

33. Etape, Den store DM-optakt

På denne etape af Forhjulslir mødes to af de stærkeste podcast-hjælperyttere på samme etape, nemlig Emil Vinjebo fra Riwal Readynez og Casper Folsach fra Team ColoQuick. Vi sætter stort fokus på DM i herre elite, hvor enkeltstarten køres torsdag og linjeløbet søndag. Folsach har været ovre og se enkeltstartsruten i Esbjerg med den regerende danmarksmester, Martin Toft, så du kan godt regne med en god beskrivelse af den enkeltstartsrute, som venter torsdag.

 

Til sidst stiller vi skarpt på linjeløbet. Hvad er styrkerne på hver af de danske hold, hvilke proffer skal man holde øje med, og hvordan tror Emil og Folsach løbet kommer til at udvikle sig. En ting er sikkert, der bliver hård kamp om DM trøjen og om EF bøllehatten fra Rapha på søndag, når begge vindere findes.

Medvirkende: Emil Vinjebo, Casper Folsach og Anders Mielke

32. Etape, Andreas Kron, Belgien Rundt, Nations Cup succes, U23 DM

På dagens etape af Forhjulslir er Andreas Kron fra Riwal Readynez med til at hjælpe på viften. Andreas fortæller om hans 3 uger lange europaturné som han lige er kommet hjem fra. Først kørte han Nations Cup etapeløb med U23 landsholdet i Polen og Tjekkiet, hvorefter han sammen med sit hold Riwal Readynez, tog til Belgien for at køre mod de største belgiske World Tour stjerner. Det blev til sejr og succes i Polen, uheld i Tjekkiet og måske karrierens største resultat i Belgien Rundt.

Derudover gør Andreas også kort status på sin første halvdel af 2019 sæsonen, som både har budt på sejre, succes, uheld, sygdom og styrt. Til sidst hører vi også Andreas’ forventninger til U23 DM, som bliver kørt i weekenden.

Medvirkende: Andreas Kron og Anders Mielke
 

31. Etape, Mads Pedersen, Trek-Segafredo, Rejsen til at blive professionel, Empire Cycling

På denne etape af Forhjulslir er Mads Pedersen fra Trek-Segafredo med på viften. Vi går igennem hele Mads’ cykelkarriere – fra da han fik sin første cykel af sin far som 7 årig til der hvor han er i dag. Du kommer helt sikkert til at høre et par gode røverhistorier undervejs.

Til sidst hører vi også om Mads’ nystartede cykelbutik, Empire Cycling, som han har startet op sammen med sin far og gode ven Tim. Mads fortæller, hvorfor han har startet butikken op, og hvilke lækre produkter, som der kan købes der. 

Medvirkende: Mads Pedersen og Anders Mielke

30. Etape, DM holdløb, Tour de Luxembourg, Recovery boots fra CareSport

På denne uges etape af Forhjulslir sætter vi fokus på DM i holdløb, som køres lørdag den 15. juni. Emil Vinjebo fra Riwal Readynez Cycling Team er hjælperytter på dagens etape. Emil vil fortælle, hvordan et perfekt holdløb skal køres. Emil har gode minder fra DM i holdløb, da han blev danmarksmester med Giant-Castelli i 2017. Hvorfor den sejr betyder ekstra meget for Emil, kommer du også til at høre om. Til sidst i optakten til holdløbet gennemgår vi også, hvilke hold, som er favoritter til guldmedaljerne.
 
Recovery boots er det helt nye indenfor restitution i cykelsporten. CareSport har lånt Forhjulslir og Emil Vinjebo et par CareRecovery Boots. Emil har brugt bootsene i en måneds tid mellem træning, under rejsedage og til etapeløb. Hør, hvad Recovery Boots er for noget og hvad Emil får ud af at bruge dem. Helt eksklusivt tilbydes Forhjulslirs lyttere 15% rabat på www.caresport.dk, hvis du kunne tænke dig at blive ejer af et par boots eller noget andet lækkert udstyr fra CareSport. Du skal bruge rabatkoden, “forhjulslir” for at få 15%.
 
Medvirkende: Emil Vinjebo og Anders Mielke

Podcastdagbog, Mikkel Honoré, Giro d'Italia, 18.-21. etape, Dagene efter Giroen, Kæmpe oplevelse

I den sidste udgave af Forhjulslirs podcastdagbog med Mikkel Honoré kommer du til at høre, hvordan Mikkel oplevede de sidste etaper af Giroen. Derudover fortæller Mikkel os, hvordan man fejrer en overstået Grand Tour på QuickStep. Der har ikke været plads til hvile for Mikkel dagene efter, fordi han har ligget og kørt italienske gadeløb sammen med Viviani og Nibali. Til sidst fortæller Mikkel os, hvorfor Giroen har været så hård og krævende, selvom mange seere og fans synes, at den har været kedelig i den første halvdel.

 

Medvirkende: Mikkel Honoré og Anders Mielke

29. Etape, Niklas Larsen, Casper Folsach, Frederik Rodenberg Madsen, UNO-X 2020, Giro d'Italia, U23 DM

På denne etape af Forhjulslir er de danske baneryttere og Team ColoQuick holdkammerater, Niklas Larsen, Casper Folsach og Frederik Rodenberg Madsen med til at tage vinden. Til at starte med uddeler de tre musketerer føringer og justeringer ud, men inden da, kommer du også til at støde på The Chung Method.

Derefter kommer du helt tæt drengenes skifte til det norske UNO-X hold, som til januar 2020 bliver et Pro Kontinentalhold (professionel). Folsach giver dig et indblik i, hvilke stærke ryttere der kører på holdet i forvejen, og hvordan det var at forhandle kontrakt med Kurt Asle-Arvesen.

Til sidst snakker vi om det overståede Giro d’Italia. Hvilken rytter og præstation kommer vi til at huske Giro d’Italia 2019 for, og hvem heppede drengene på. Niklas og Frederik gør dig også klar til U23 DM. Ruten? Hvor langt er løbet? Hvordan bliver det kørt? Hvor stort er det at vinde?

Medvirkende: Niklas Larsen, Casper Folsach, Frederik Rodenberg Madsen og Anders Mielke

Podcastdagbog, Mikkel Honoré, Giro d’Italia, 10.-17. etape, Mortirolo-udbrud

I denne podcastdagbog tager Mikkel Honoré dig helt tæt på 10.-17. etape. Hvordan forløb de, og hvordan oplevede han dem? Du kommer blandt andet til at høre om den vanvittige kongeetape på 16. etape, hvor Mikkel gik på togt og ramte det store udbrud. På vej opad den frygtelige Motirolo, blev Mikkel hentet af en flyvende Nibali. I mål stod Far-Lars klar til at tage imod en træt Mikkel. Derudover svarer Mikkel på nogle af lytternes spørgsmål. Til sidst ser Mikkel frem mod de kommende etaper, hvor rytterne blandt andet starter 19. etape i Mikkels svigerforældres by – så der vil helt sikkert være stor opbakning.

Medvirkende: Mikkel Honoré og Anders Mielke

28. Etape, Jonas Gregaard, Astanas succesrige sæsonstart, Californien Rundt, Veganer som professionel cykelrytter

På denne etape af Forhjulslir er det danske talent, Jonas Gregaard fra Astana med til at snakke om cykling og kun cykling. Gregaard lægger ud med at fortælle om skiftet til Astana, hvor han forinden skiftet nåede 2 måneder som stagiaire på holdet i 2018. I 2019 sæsonen har Astana været her, der og alle vegne. Gregaard forklarer, hvad han mener, er nøglen til den store succes.

Gregaards første sæson som professionel har allerede budt på lidt af hvert. Han har blandt andet hjulpet Superman López til sejren i Catalonien Rundt, fået et ur som tak for hjælpen i Tour de la Provence af Gorka Izagirre og slået Richie Porte på en bjergetape i Tour of California. Du kommer til at høre en masse gode historier fra Gregaard’s første del af sæsonen.

Til sidst kommer du til at høre, hvordan det er at leve som veganer, når man er professionel cykelrytter, og sidst men ikke mindst, så tilføjer Gregaard nye sprøde vibes til playlisten – specielt ét nummer rammer playlisten med et brag.

Medvirkende: Jonas Gregaard og Anders Mielke

27. Etape, Emil Vinjebo, De største øjeblikke i cykelsporten, Optakt Tour of Norway

På denne etape af Forhjulslir ser vi frem mod de norske løb, som danske Riwal Readynez skal køre i de kommende uger. Først gælder det Hammers Series og derefter skal Emil Vinjebo sammen med 5 af hans holdkammerater udfordre 11 World Tour hold i Tour of Norway. Emil fortæller om hans tanker om løbet, og hvordan det er at køre løb i Norge, sammenlignet med andre lande. Til sidst kigger Emil, Anders og nogle af lytterne tilbage på nogle af de største øjeblikke i cykelsporten.

 

Medvirkende: Emil Vinjebo og Anders Mielke

Frederik Svendsen, Team Sunwebs cykelmekanikker, Giro d'Italia

På denne lille Giro-special etape kommer du helt tæt på Team Sunwebs danske mekaniker, Frederik Svendsen, som i disse uger skruer på Sunwebs rytternes cykler under Giro d’Italia. Først hører vi, hvordan Frederik startede sin karriere som cykelmekaniker, og hvordan han kom ind på Team Sunweb. Derefter kommer du til at høre, hvordan en normal Giroetape foregår som cykelmekaniker. Frederik tager dig også helt tæt på episoden med Tom Dumoulin – både styrtet, men også momentet, hvor han står af cyklen og udgår. Frederik var nemlig ham, som tog Dumoulins cykel op på taget, da han må opgive at fortsætte.

Denne episode/etape er optaget mandag aften den 20. maj på Giroens første hviledag.

Medvirkende: Frederik Svendsen og Anders Mielke

Podcastdagbog, Mikkel Honoré, Giro d’Italia, 6.-9. etape, hviledag.

I denne podcastdagbog tager Mikkel Honoré dig helt tæt på 6.-9. etape. Hvordan forløb de, og hvad var hans rolle? Du kommer blandt andet til at høre om den hæsblæsende 7. etape, hvor Mikkel tidligt på etapen var i udbrud.
 
Derudover fortæller Mikkel, hvad man laver på hviledagen i en grand tour. Der var efter sigende en konkurrence på QuickStep holdet om, hvem der kunne sove længst tid.
 
Til sidst ser Mikkel frem mod de kommende etaper, og om hans store betydningsfulde opbakning fra hans familie.
 
Medvirkende: Mikkel Honoré og Anders Mielke

26. Etape, Mikkel Øritsland, overgangen fra speedskater til cykelrytter

Den danske A-rytter, Mikkel Øritsland fra Team Integra Advokater – Giant har en lidt anderledes baggrund end mange af de andre danske A-ryttere. Mikkel kommer fra speedskating, hvor han var en af Danmarks bedste skøjteløbere inden han skiftede til cykelsporten. På denne etape af Forhjulslir kommer du til at høre om Mikkels spændende overgang fra speedskater til cykelrytter. Hvilke ting har han kunne tage med fra speedskating? Hvad har været den største omvæltning? Og hvor anderledes er træningen som speedskater kontra som cykelrytter?

Mikkel og nogle af Forhjulslirs trofaste lyttere giver selvfølgelig også et par føringer og justeringer på etapens begyndelse. Til sidst kommer der også noget nyt lækkert musik til Forhjulslirs playsliste fra DJ Mikkel Øritsland. 

Medvirkende: Mikkel Øritsland og Anders Mielke

Podcastdagbog, Mikkel Honoré, Giro d'italia, 1-5 etape

I første podcastdagbog fra Giro d’Italia fortæller grand tour debutant, Mikkel Honoré, hvor stor en oplevelse de første etaper i Giroen har været. Han gennemgår de overståede etaper og tager dig helt tæt på, hvad hans rolle var. Derudover fortæller Mikkel også, hvem han deler værelse med under Giroen, hvad der foregår under taktikmødet og hvor vild og stressende 4. etape var. 

Medvirkende: Mikkel Honoré og Anders Mielke

25. Etape, Tour de Yorkshire, Emil Vinjebo, restitution under etapeløb

På denne etape af Forhjulslir vil Emil Vinjebo tage dig med tilbage til sidste weekend, da han sammen med sit hold, Riwal Readynez, var med til at dominere Tour de Yorkshire. Vi snakker om hele løbet, Kamps sejr og meget andet godt fra Yorkshire. Til sidst vil Emil også fortælle lidt om restitution mellem cykelløbene.

Der vil også være en sjov historie fra i går, da Emil fik uventet besøg fra WADA, hvilket gjorde, at han næsten missede hans biografaftale.

Medvirkende: Emil Vinjebo og Anders Mielke

MIKKEL HONORE UDTAGET TIL GIRO D'ITALIA

22 årige Mikkel Frølich Honoré er blevet udtaget til at køre Giro d’Italia for sit belgiske hold Deceuninck-QuickStep. Denne korte etape af Forhjulslir er et eksklusivt interview med Mikkel, som fortæller om hans udtagelse til Giroen, og hvilke forventninger han har til løbet.
 
Under Giroen vil Forhjulslir og Mikkel Honoré prøve at lave en podcastdagbog, som vil tage lytterne bag hele showet. Vi vil prøve at lave 2-3 dagbøger pr. uge i Giroen. Stay tuned.
 
Medvirkende: Mikkel Frølich Honoré og Anders Mielke

24. Etape, Frederik Rodenberg Madsens comeback efter 1 1/2 års skadeshelvede

På denne etape af Forhjuslir, fortæller Frederik Rodenberg Madsen fra Team ColoQuick om sin stærke rejse igennem 1 1/2 års skadeshelvede i knæene. Operationer, utallige kiropraktorer og fysioterapeuter, healing og andre behandlinger gik han igennem uden held. Men hvad kurerede så hans knæ?

På 24. etape får du hele Frederiks historie. Du kommer selvfølgelig også til at høre om Frederiks to flotte sejre i sidste uge i henholdsvis Echborn Frankfurt U23 og UCI løbet i Skive.

Medvirkende: Frederik Rodenberg Madsen og Anders Mielke

23. Etape, Casper Folsach, GP Herning, fokus på vægt og fat-shaming i cykelsporten

På dagens etape af Forhjulslir tager Casper Folsach dig helt tæt på lørdagens GP Herning, hvor Folsach sammen med sit hold Team ColoQuick var meget dominerende og var meget tæt på sejren.

Vi sætter også fokus på vægttab og fat-shaming. Findes det i cykelsporten og er det et problem?

Medvirkende: Casper Folsach og Anders Mielke

22. Etape, Emil Vinjebo, sygdom, Tro-Bro Léon, Mikkel Honoré, GP Herning

På etape/episode nr. 22 af Forhjulslir er Emil Vinjebos bekendte stemme tilbage igen. Emil vil blandt andet fortælle om en infektion/virus, som gjorde, at han blev sat tilbage formmæssigt og derfor måtte melde afbud til flere vigtige løb. Du kommer selvfølgelig også til at høre om Tro-Bro Léon, hvor Emil viste den berømte Vinjebo-pace, som gjorde at han kunne tage hjem til Danmark med en flot 3. plads. Derudover snakker vi også om GP Herning, “En forårsdag på Heden”, som bliver kørt på lørdag. Emil forklarer blandt andet, hvilket løb det er og hvordan det typisk bliver kørt. Bliver det Riwal Readynez, som løber med sejren eller kommer de danske kontinentalhold til at drille storebror fra det pro kontinentale niveau – og hvad med Kasper Asgreen? Kan han drille den danske elite? Til sidst er der et interview med danske Mikkel Honoré, som fortæller, hvor stor en oplevelse det har været at køre Amstel Gold Race, og hvordan det er at være hjælperytter for Julian Alaphillippe.

Medvirkende: Emil Vinjebo, Mikkel Honoré (telefoninterview) og Anders Mielke

21. Etape, Daniel Foder, overgangen fra rytter til sportsdirektør, træning, laktattest og kost

Daniel Foder er gæst på etape/episode 21 af Forhjulslir. Med 13 år i den danske A-klasse på 6 forskellige danske kontinentale cykelhold var Daniel Foder en af de mest rutinerede A-ryttere inden han stoppede karrieren i slutningen af 2016, hvor han umiddelbart efter startede som sportsdirektør for Team Virtu Cycling. På 21. etape fortæller Daniel Foder om overgangen fra at være cykelrytter til at blive sportsdirektør, samt hvad en god sportsdirektør er i hans øjne. Derudover fortæller han også om, hvad hans rolle som sportslig ansvarlig på Team WAOO holdet går ud på. Endvidere fortæller Daniel Foder om hans arbejde som træner for andre cykelryttere, og hvordan  passionen og interessen for at træne andre cykelryttere startede. Daniel Foder driver Cycling and Performance, hvor han udover at tilbyde træning, også tilbyder laktattest og kost. Her fortæller han blandt andet, hvad man bruger en laktattest til og hvordan man måler den. Foder runder 21. etape af med hvilke markante forskelle, der er på træning og træningsmetoder fra da han var U23 rytter for 15 år siden til nu. 21. etape er optaget fredag den 12. April.

Medvirkende: Daniel Foder og Anders Mielke

20. Etape, Rasmus Byriel, eventyret i Italien, skiftet til Lotto Soudal og livet som ung dansk professionel cykelrytter

På 20. etape af Forhjulslir kommer du til at høre fra Rasmus Byriel Iversen, som forud for 2019 sæsonen er skiftet til det belgiske World Tour hold, Lotto Soudal. Rasmus Byriel fortæller om hans vilde eventyr i Italien i 2018, som sikrede ham kontrakten med Lotto Soudal. Derudover fortæller Rasmus også om modtagelsen på holdet. Hans kollegaer er ikke længere Charlotte og Abdullah fra tankstationen, men Tim Wellens og Caleb Ewan. Rasmus giver også et indblik i, hvordan det er at være professionel cykelrytter og om hans store passion for kaffe. Til sidst tilføjer Rasmus nogle nye svedige vibes til Forhjulslirs playliste, som er fra hans egen opvarmnings playliste. 20. etape er optaget fredag den 12. April.

Medvirkende: Rasmus Byriel og Anders Mielke

19. etape, Thomas Bundgaard, Bikefit, Velofit

På 19. etape bliver du meget klogere på bikefit. Thomas Bundgaard tager dig med helt tilbage, da han blev uddannet bikefitter for Specialized i Californien. Derudover giver Thomas dig et indblik i hele processen i et bikefit. Fra start til slut. Udover at lave bikefits, så har Thomas sammen med sin kone Nicoline startet Århus første cykelcafé, Velofit. Thomas fortæller om starten på Velofit, og hvilke muligheder Velofit tilbyder.

Medvirkende: Thomas Bundgaard og Anders Mielke
 

 

Flandern Rundt U23, interviews med Andreas Stokbro og Mikkel Bjerg

I lørdags tog de danske U23 herrer en stor sejr, da Andreas Stokbro vandt U23 udgaven af Flandern Rundt foran alle de største talenter i verden. På denne etape af Forhjulslir kommer du til at høre fra to af hovedpersonerne fra i lørdags. Brølstærke Mikkel Bjerg, som var med til at hjælpe Stokbro frem til sejren og til sidst skal du høre fra lørdagens mand i skysovs, Andreas Stokbro.

Medvirkende: Andreas Stokbro, Mikkel Bjerg og Anders Mielke
 

18. Etape, Flandern Rundt special, Matti Breschel, Lasse Norman Hansen og William Blume

På 18. etape af Forhjulslir stiller vi skarpt på søndagens Flandern Rundt. Forhjulslir har taget en snak med 3 af de danske hovedpersoner fra en stor dansk cykelsøndag i Flandern. Først kommer du til at høre fra William Blume, som sammen med sin holdkammerat, Tobias Lund Andreasen satte alle de belgiske og franske stortalenter på plads i juniorenes udgave af Flandern Rundt. Derefter kommer du til at høre fra Lasse Norman Hansen, som tager dig helt tæt på momentet, hvor Lasses kaptajn, Mathieu Van Der Poel styrter. Lasse melder desuden også om gode ben og god kørsel selv, som han håber på at bygge videre på i 2019 sæsonen. Til sidst fortæller Matti Breschel, hvordan stemningen var på EF Education First holdet efter Mattis holdkammerat, Alberto Bettiol vandt. Matti fortæller desuden også om hans egen kørsel i søndags, hvor han blandt andet viste aggressiv og stærk kørsel.

Medvirkende: William Blume, Lasse Norman Hansen, Matti Breschel og Anders Mielke

17. Etape, Magnus Bak Klaris, Mikkel Bjerg, Team BHS Almeborg Bornholm, Paris Roubaix, fuldtidsstudie ved siden af cykling

På 17. etape af Forhjulslir fortæller Magnus Bak Klaris om hans forberedelse til 2019 sæsonen med Team BHS Almeborg Bornholm. Cykelholdet er ret populært på solskinsøen, og Magnus fortæller blandt andet, hvordan man oplever det derovre på Bornholm. Derudover fortæller Magnus om hans flotte sæson i 2018 og om hans fuldtidsstudie ved siden af livet som cykelrytter. I 2014 vandt Magnus junior udgaven af Paris Roubaix, og Magnus tager os tilbage til en solrig forårssøndag i Roubaix, da han i 2014 kørte alene ind på velodromen. Til sidst, kan du høre nyt fra Mikkel Bjerg, som fortæller om hans flotte sejr i det belgiske U23 etapeløb Le Triptyque des Monts et Châteaux.

Medvirkende: Magnus Bak Klaris, Mikkel Bjerg og Anders Mielke

16. Etape, Sebastian Fini, bliv klogere på mountainbike og Cape Epic

På 16. etape af Forhjulslir snakker vi om mountainbike og kun mountainbike. Danmarksmester i mountainbike og cykelcross, Sebastian Fini fortæller, hvordan det er at være professionel mountainbikerytter, og hans vej til at blive professionel. Derudover fortæller Sebastian også om mountainbikernes svar på Tour de France, Cape Epic, som Sebastian lige har kørt i Sydafrika. Til sidst finder du også ud af om Sebastian er den helt store Hit-Med-Sangen kanon og om han kan tilføje noget til Forhjulslir playlisten eller ej 😉

Medvirkende: Sebastian Fini og Anders Mielke

 

15. Etape, Casper Folsach, overgangen fra banesæsonen til landevejssæsonen, sæsonstarten, interview Jacob Hindsgaul

På 15. etape af Forhjulslir fortæller banelandsholdsrytter Casper Folsach om overgangen fra banesæsonen til landevejssæsonen. Når han at få en træningspause, eller er det bare lige på og hårdt med landevejen? Derudover fortæller Folsach også om hans to sejre i weekenden, hvor han lørdag kørte solo med 32 km. til mål og søndag kørte parløb i finalen med hans holdkammerat, Frederik Rodenberg Madsen, som har gjort comeback efter en slem knæskade. Til sidst kommer du til at høre fra en af Danmarks nyeste cykeltalenter, Jacob Hindsgaul, som blandt andet fortæller om U23 Gent Wevelgem, hvor han flot blev nr. 14 i hans første nations cup løb.

Medvirkende: Casper Folsach, Jacob Hindsgaul og Anders Mielke

 

14. Etape - Jakob Egholm, karakterer til WT-holdene ovenpå sæsonstarten, hvilke ryttere er mest lirens, og hvad gør en rytter lirens?

På 14. etape af Forhjulslir kommer du først til at høre om Jakob Egholms sæsonstart i Belgien og Holland, som bød på flere uheld, blandt andet et styrt ned i en lille å/vandgrøft i Nokere Koerse. Jakob fortæller også om det kommende Gent Wevelgem, som står for døren i weekenden med U23 landsholdet. Derudover giver vi de 18 World Tour hold karakterer på baggrund af deres sæsonstart. Hvem har skuffet? Hvem har overrasket? Hvor mange sejre har de fået? Endelig snakker vi om, hvad der gør, at en rytter er lirens, og hvilke ryttere der er mest lirens i feltet. Til sidst nævner Jakob også nogle af de sange og kunstnere, som han lytter til under træning og opvarmning til løb.

Medvirkende: Jakob Egholm og Anders Mielke

13. Etape - Ludvig Wacker, Development Team Sunweb, Mathias Larsen, træningslejr og sæsonstart med Team Waoo

Med på 13. etape af Forhjulslir er Ludvig Wacker (Development Team Sunweb) og Mathias Larsen (Team Waoo). Ludvig er forud for 2019 sæsonen skiftet til Team Sunwebs udviklingshold, hvor han kører på hold sammen med 13 andre unge stortalenter fra rundt omkring i verden. Ludvig fortæller om hans nye hold, nye spændende holdkammerater, hvordan holdet giver ham lov til at færdigøre sin gymnasiale uddannelse, keep challenging visionen og meget mere. Derudover kommer du også til at høre om Mathias Larsen, som er skiftet til det danske kontinentalhold, Team Waoo. Mathias fortæller om træningslejren i Italienske Lucca sammen med resten af holdet, og hvordan sæsonstarten er gået i Kroatien. Til sidst fortæller Mathias Larsen og Ludvig Wacker om, hvilke sange og kunstnere de godt kan lide at høre, når de træner eller varmer op til løb. Det er Forhjulslirs nyeste tiltag –  en playliste på Spotify, som kommer til at indeholde musik som rytterne og gæsterne på Forhjulslir hører under træning og opvarmning. Dette vil selvfølgelig også være tilgængeligt for dig, der lytter med på Forhjulslir. Du kan finde playlisten inde på Spotify under navnet: Forhjulslir playliste.

Medvirkende: Ludvig Wacker, Mathias Larsen og Anders Mielke

 

12. Etape - Frederik Wandahl, Victor Fuhrmann, Magnus Kisum, Team NPV - Carl Ras Roskilde Junior, hvordan er det at gå i gymnasiet samtidig med at være cykelrytter, diabetes og cykling på så højt niveau

Med på 12. etape af Forhjulslir er Frederik Wandahl, Victor Fuhrmann Desimpelaere og Magnus Kisum, som kører for det danske U19 hold, Team NPV – Carl Ras Roskilde Junior. Du kommer blandt andet til at høre, hvordan det er at være cykelrytter på så højt niveau, samtidig med at man skal gå i gymnasie og passe lektier og afleveringer. Derudover fortæller Frederik også, hvordan det har været at være på træningslejr med SEG Racing Academy og Team ColoQuick, Victor fortæller, hvordan hans far introducerede ham til cykelsporten i en alder af 10 år og Magnus forklarer, hvordan det er at være elitecykelrytter med diabetes 1 – hvilke udfordringer han står over for til træning og løb og hvordan han håndterer sin insulin. Til sidst på etapen fortæller drengene, hvilket world tour hold de drømmer om at køre for. 

Medvirkende: Frederik Wandahl, Victor Fuhrmann Desimpelaere og Magnus Kisum og Anders Mielke

11. Etape - Emil Vinjebo, Mikkel Honoré, steppet op til Quickstep, James Knox, Paris Nice, Tirreno Adriatico

På 11. etape af Forhjulslir kan du komme helt tæt på Mikkel Honoré, som forud for 2019 sæsonen skiftede til Deceuninck-Quick Step. Mikkel fortæller, hvordan det er at køre sammen med supersprinteren Elia Viviani, hvordan det er at bo i Italien og hvem der forhjulslirer mest på Quick Step holdet. Derudover kommer du også til at høre om Mikkels unge holdkammerat, James Knox, som har vist stor styrke i første del af sæsonen. Emil Vinjebo giver en ærlig historie omkring op- og nedture i cykelsporten og om Riwal Readynez Cycling Teams løb i italienske GP Industria. Til sidst snakker vi om Simon Yates flotte enkeltstart i Paris Nice, den Colombianske fest på 7. etape, Julian Alaphilippes vilde forår og Adam Yates vs Primož Roglič i Tirreno Adriatico.
11. etape af Forhjulslir er optaget lørdag ude til Copenhagen Bike Show i Rapha Copenhagens stand.

Medvirkende: Emil Vinjebo, Mikkel Honoré (telefoninterview) og Anders Mielke 

10. Etape. Fabian Cancellara, Chasing Cancellara, Livet efter karrieren

På 10. etape af Forhjulslir fortæller Fabian om sin tid efter cykelkarrieren og om hans arbejde med Chasing Cancellara. Virtu Cycling Group er folkene, som præsenterer Chasing Cancellara i Danmark i samarbejde med Waoo. Derudover fortæller Fabian også lidt fra hans karriere, blandt andet, hvilke personer som har haft en stor betydning i hans karriere, hvilken sejr, som betyder mest for ham og hvad hans mening er om at forhjulslire. 

Medvirkende: Fabian Cancellara og Anders Mielke

9. Etape. Amalie Dideriksen, Michelle Lauge, kvindecykling i udvikling, interview med Morten Ravnkilde, Velórina

På 9. etape af Forhjulslir snakker vi om kvindecykling og kun kvindecykling. Med på 9. etape er tidl. verdensmester og nuværende Danmarksmester, Amalie Dideriksen og mangeårig landsholdsrytter, Michelle Lauge. Michelle og Amalie fortæller, hvordan de er cykelryttere på to forskellige måder – Michelle med fuldtidsjob ved siden af cykling, og Amalie som er fuldtidsprofessionel. Hvordan tager mændene det, når damerne kører fra dem? Og hvor stor en udvikling er der sket i kvindecyklingen siden de to damer rykkede op fra junior til senior? Derudover kommer du til at høre fra Morten Ravnkilde, som er manager og ejer af det danske kvindelige cykelhold, Team Rytger Powered by Cykeltøj Online. Til sidst snakker vi om udviklingen i dansk kvindecykling og om Michelles arbejde med Velorina. En ting er sikkert, du bliver meget klogere på kvindecykling på 9. etape. 

Medvirkende: Michelle Lauge, Amalie Dideriksen og Anders Mielke

8. Etape. Mathias Norsgaard Jørgensen, Andreas Kron, Østrigsk dopingskandale, at flytte hjemmefra som ung rytter, U23 landsholdet, skader og Strade Bianche

På 8. etape af Forhjulslir er Mathias Norsgaard og Andreas Kron fra Riwal Redynez Cycling team med. Vi kommer til at høre drengenes mening om dopingskandalerne fra Østrig. Begge drenge er også flyttet hjemmefra. Hvordan er det at flyve fra reden samtidig med at man er professionel cykelrytter. Andreas og Mathias er også en fast del af det danske U23 landshold. Du kommer til at høre, hvordan en træningslejr med U23 landsholdet foregår og hvor meget nations cup løbene betyder for en ung talentfuld cykelrytter. Vi snakker også om, hvordan en skade kan ødelægge en cykelrytters sæson. Til sidst runder vi af med en lille snak om lørdagens Strade Bianche.

Medvirkende: Andreas Kron, Mathias Norsgaard Jørgensen og Anders Mielke 

7. Etape. Rasmus Quaade, Emil Vinjebo, Riwal Readynez' debut på den Pro Continentale scene

Rasmus Quaade og Emil Vinjebo fortæller på 7. etape af Forhjulslir om deres sæsonstart med deres nye hold Riwal Readynez Cycling Team. Et løb i Italien og tre løb i Frankrig stod på menuen for det danske hold. Hør om Emil Vinjebos flotte 4. plads i Drome Classic, hvor stjerner som Romain Bardet fik smagt den berømte “Vinjebo-pace”. Derudover fortæller Rasmus og Emil også om det stærke sammenhold, som de har fået på holdet efter de selv skulle stå for at lave mad og købe ind, da de boede i St. Maxim mellem cykelløbene. Du bliver selvfølgelig heller ikke snydt for en god røverhistorie eller to.

Medvirkende: Rasmus Quaade, Emil Vinjebo og Anders Mielke

6. Etape - Rasmus Bøgh Wallin, Tobias Mørch Kongstad, Optakt til Omloop Het Niewsblad, Riwals debut

På 6. etape af Forhjulslir snakker vi om den belgiske klassikeråbning med Omloop Het Niewsblad og Kuurne Brussels Kuurne. Vi kigger på, hvilke danske ryttere, som kan gå hen at lave et topresultat på de belgiske pavéer. Derudover snakker vi om Riwals muligheder for at komme med til Tour de France 2021 i Danmark og om holdets debut på de italienske og franske landeveje. Du kommer også til at høre, hvad “Vinjebo-pace” betyder og mange andre røverhistorier. 

 

Medvirkende: Rasmus Bøgh Walin, Tobias Mørch Kongstad og Anders Mielke

5. Etape - Rasmus Lund Pedersens vilde comeback

På 5. etape af Forhjulslir fortæller Rasmus Lund Pedersen hans smukke historie. I 2016 vælger Rasmus at sætte cykelkarrieren på pause. I stedet prøver han at gøre karrierer som amerikansk fodboldspiller, arbejde som lagermand og hver fredag kunne du finde ham på A-bar, lige indtil sommeren 2018, hvor han bliver ringet op af Casper Jørgensen (banelandstræner) om han har lyst til at køre EM på bane. Den 27. februar stiller han op for Danmark til VM på bane. Undervejs kommer du til at høre en sjov historie eller to fra Rasmus og min tid på Team Roskilde Junior og det danske U19 landshold.

 

Medvirkende: Rasmus Lund Pedersen og Anders Mielke

 

3. Etape, Del 2 - Det danske banelandshold inden VM på bane

På anden del af etapen vil banelandsholdet blandt andet fortælle om deres træningslejr i Sydafrika, hvordan de lavede en “How I met your mother” til Superbowl, hvem der forhjulslirer mest til landsholdstræning, om det stærke fællesskab på landsholdet og meget mere spas.

Medvirkende: Lasse Norman Hansen, Casper Folsach, Niklas Larsen, Rasmus Lund Pedersen og Anders Mielke

4. etape - Mikkel Bjerg udtaler sig om Tour de France til Danmark

Tour de France kommer til Danmark i 2021! Jeg har ringet til U23 verdensmester i enkeltstart Mikkel Bjerg i spanske Girona for at høre om udsigterne til Tour de France start i Danmark. 1. etape bliver eftersigende en 13 km. lang enkeltstart, som kilder alle de rigtige steder på alle enkelstartsryttere – inklusiv, Mikkel Bjerg. Udover at snakke om Tour de France start i Danmark, så fortæller Mikkel også om hans timerekord forsøg i den kommende sæson.
Medvirkende: Mikkel Bjerg og Anders Mielke

3. etape, del 1. Det danske banelandshold inden VM på bane

På 3. etape af Forhjulslir retter vi fokus på VM på bane, som starter den 27. februar og slutter den 3. marts. Det er 10 år siden Danmark vandt guld i holdløb i polske Pruszków. I år vender VM tilbage til Pruszków og Danmark stiller med et brølstærkt hold. Med på 3. etape er banelandsholdet. De fortæller i første del af 3. etape hvad forventningerne til VM er, hvem de store konkurrenter er og så får vi en masse sjove historier fra deres forberedelse til VM

Medvirkende: Lasse Norman Hansen, Casper Folsach, Niklas Larsen, Rasmus Lund Pedersen og Anders Mielke

2. Etape - Tour of Colombia, cyklingens betydning for Colombia, møde med Carlos Betancur

På 2. etape af Forhjulslir snakker vi om Tour of Colombia. Hvem er favoritterne, og er det kun de colombianske ryttere, som kommer til at køre om den samlede sejr. Vi sætter fokus på den betydning cykelsport har haft i Colombia under de hårde perioder med guerillabevægelser og narkokrig. Dernæst kan du høre, hvordan Carlos Betancur inviterede Anders på øl i Colombia og vi fortæller også om den betydning Rigoberto Uran har for colombiansk cykling.  Medvirkende: Emil Nygaard Vinjebo og Anders Mielke

1. Etape. Sæsonstart og træningslejre med jakob egholm og Emil vinjebo

På 1. etape af Forhjulslir fortæller Jakob Egholm og Emil Vinjebo om deres sæsonforberedelse. Vi hører blandt andet om Jakobs oplevelsesrige træningslejr med Deceuninck-Quick Step og om det gode sammenhold og den hårde træningslejr med Emils Riwal Readynez Cycling Team. Vi hører også om det arbejde, der kræves for at blive nyprofessionel cykelrytter. Jakob og Emil fortæller blandt andet om deres whereabouts og deres blodpas.

Prolog

En kort præsentation af Danmarks nye cykelpodcast, Forhjulslir – om cykling og kun cykling. Hvad betyder ordet Forhjulslir? Hvad kan man forvente at høre i denne podcast. 

Luk menu